søndag den 27. marts 2011

Warre´s

Warre´s er et af de tre store portvinshuse, som ejes af Symington-familien. De andre er Graham´s og Dow´s, men desuden ejer familien husene Smith Woodhouse, Gould Campbell og Quarles Harris foruden den berømte Quinta do Vesúvio, som markedsføres under eget navn.
Når man derfor, som jeg nyligt var det, er til smagning, hvor der blot står, at Symington er med, ja så er det aldrig til helt at vide, hvad man får. Hvad vintage angår, var det Graham´s Malvedos og Dow´s Quinta Senhora Da Ribeira – altså to single quintas – som var med på d´Angleterre. Forleden i Den Fynske Portvinsklub var det i stedet rendyrket Warre´s ses bort fra en enkelt referenceflaske. Warre´s vintage stammer hovedsagelig fra tre store quintas, Retiro Antigo, Telhada og Cavadinha med sidstnævnte som flagskibet, som da også laver single quinta vintage i de år, hvor der ikke deklareres vintage. Quinta da Cavadinha besøgte jeg for et par år siden med klubben, hvor winemaker Miles Edlmann fortalte om gårdens brug af store robotter frem for den traditionelle fodtrædning af druerne. Han var ikke bleg for at kalde teknikken revolutionerende og nødvendig for den fremtidige produktion, da mangel på arbejdskraft kan gør det svært af fortsætte med at smide en samling mænd i hvert kar et par dage. Andre rynker på næsen, da robottens silikonepuder trods alt ikke kan erstatte menneskets fod som det optimale værktøj i presningens kunst. Under besøget smagte vi faktisk tre portvine fra samme mark og år, men presset med fødder, robot og autovinifikation – den tredje udbredte metode, som foregår i en lukket tank. Erfarne klubmedlemmer mente at kunne smage tydelig forskel til fodtrædningens fordel – og enkelte sågar ved blindsmagning.
Men tilbage til smagningen forleden, som bød på 11 årgange, fra det store klassiske år 1963 til det senest erklærede i 2007. Forenklet kan man sige, at Warre´s placerer sig et sted mellem Dow´s tørhed og Graham´s elegante sødme. Det gjaldt også aftenens vine, hvor nogle enkelte årgange skilte sig positivt ud:
De nyere årgange som 2000, 2003 og 2007 var meget lovende. Endnu unge, men kraftige og krydrede med stort potentiale. Det skal blive spændende at smage dem igen.
1970 opnåede en samlet 3. plads, men var ikke blandt mine favoritter. Jeg fandt den lidt skuffende, året taget i betragtning. Kraftig i næsen, men lidt kort i eftersmagen. Tvivler på om den er lige så langtidsholdbar som andre 70´ere.
1966 kunne til gengæld sagtens klare flere år. Selv om den havde fået sin lyse og brune farve, var den ikke færdig, men med stor smag. Den fik også en samlet 2. plads.
1. pladsen gik ikke overraskende til 1963, som jo er et af de mest berømte år, hvilket Warre´s levede op til. Gemmer sig måske en smule i næsen til at starte med, men kommer frem med mange nuancer i smagen og en lang eftersmag. Virkelig en stor nydelse.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar