De sidste dage i Porto

Ferien er for længst slut, men her følger dog lidt noter fra de sidste dage i Porto, som – ses bort fra et enkelt besøg – blev brugt til andet end portvin.

Det blev til et besøg i São Francisco kirken midt i Porto, tæt ved den gamle børsbygning. Jeg er gået forbi kirken adskillige gange bl.a. i optog med portvinsbroderskabet, Confraria do Vinho do Porto, men havde endnu ikke været indenfor. Udefra syner den gotiske kirke ikke af så meget. Stor, gammel og mørk, men indenfor åbenbarer der sig et fantastisk syn af guld og marmor. Franciskanerordenen etablerede sig i Porto omkring år 1223, og kirken blev opført i årene 1383 til 1425. Kirkerummet byder på en lang række altre, skulpturer, træskærerarbejder etc., som i deres ekstravaganthed vidner om de enorme rigdomme, ordenen fik skrabet sammen. I det tilstødende palæ er der møderum for ordenen på overetagen og krypt med gravpladser i kælderen samt et museum med skiftende udstillinger.

Efter besøget tog vi den ene af de gamle sporvognsruter, som gennemskærer byen. Endestationen er lige nedenfor kirken på Rua do Infante D. Henrique, hvorfra sporvognen bumler hele vejen langs Douro ud til Foz, hvor vi nød en gang grillede sardiner på en lille tasca.

Det blev også til et enkelt museumsbesøg, idet vi besøgte det moderne kunstmuseum, Museu Serralves. Museet viser udelukkende skiftende udstillinger, og vi oplevede bl.a. italienske Giorgio Griffa og portugisiske Silvestre Pestana samt nogle morsomme installationer af britiske Liam Gillick (fotoet ovenfor). Efterfølgende så vi på skulpturer i den smukke park.

Endvidere tog vi på en af de meget populære sejlture under de seks broer herunder den gamle jernbanebro, Maria Pia, som dog ikke længere er i brug. Det er den – og netop ikke den mere kendte dobbeltdækkerbro, Dom Luis I, som er konstrueret af Gustavo Eiffel, selv om sidstnævnte tydeligt er inspireret af samme.

Fado skal efter min mening nydes i Lissabon, men vi prøvede lykken på en lille restaurant, som reklamerede med fado. Der var tale om amatørfado, Fado amador, hvor det var servitricen, tjeneren og kokken, der sang. Ikke den store musikalske oplevelse, men fin stemning med mad, drikke, guitarspil og sang.

Et lille portvinsbesøg mere blev det dog også til. Vi besøgte Graham´s, hvor vi fik den obligatoriske rundvisning, og turen gik bl.a. gik fordi de gamle fade, som Andrew James Symington købte og satte til side for at fejre sin ankomst til Porto i 1882. Det ene af de tre fade blev sidste år brugt til fremstilling af den eksklusive gamle portvin, Ne Oublie, som jeg var så heldig at smage, da den blev lanceret i Danmark, hvilket jeg skrev om i sin tid i Vinbladet.

Rundturen blev efterfulgt af en lille smagning, hvor vi smagte følgende vine:

Graham´s Six Grapes: Mørk ruby med lille kant. Duft af hyldebær og andre mørke bær. Fin struktur, men enkel og ukompliceret. Et fint ligefremt glas ruby, der sammen med andre i samme kategori vidner om, at der faktisk er god value for money at hente blandt Reserva´er.

Malvedos Vintage 2004: Mørk ruby med rødbrun kant. Duft af hyldebær, solbær, måske lidt vel ribenaagtig. Blød og velsmagende med bløde tanniner. Et dejligt og overraskende modnet glas, hvilket skyldes, at der jo ikke er tale om et stort vintageår.

10 års Tawny: Mørk mahogni med orange kant. Karamelnoter, men også lidt frugtpræg. Ikke blandt mine favoritter, hvad angår 10 års.

20 års Tawny: Orange og gylden med dejlig duft af orange og mandel. Mere fadkarakter, men samtidig elegant, fin og blød og med en lang, flot eftersmag.

Punktummet for turen, hvad angår smagning af vin, var dog ikke dermed sat, da vi også besøgte vinbaren The Wine Box lige ved indgangen til tunnelen et par gange. Her smagte vi bl.a. Ramos Pinto Duas Quintas i hvid og rød, Burmesters Touriga Nacional, Esporão Reserva Tinto og rødvin fra Herdade do Rocim.