Portugal, kvinder og vin

Portugal, kvinder og vin. Jo, visse ting må man jo deltage i, når man bliver indbudt, for der er ikke blot tale om et muntert udråb om livets herligheder. ”Portugal, Women & Winemaking” var faktisk overskriften for en kombineret konference og vinsmagning, som blev afholdt i København for et par uger siden, arrangeret af den portugisiske ambassade med den energiske ambassadør Rui Macieira i spidsen som en optakt til den internationale konference Women Deliver 2016.

Arrangementet bestod af en konferencedel på førstedelen efterfulgt af en smagning på andendagen – begge dele med deltagelse af en række kvinder fra den portugisiske vinbranche – såvel ejere og winemakere som ansatte i salgs- og marketingsafdelinger.

Men hvordan står det så generelt til med kvinder i vinbranchen? Jo, det står faktisk godt til. Ifølge en af deltagerne, Sandra Alves, som er winemaker for Herdade do Esporão, udgør kvinderne ca. 30 % af landets winemakere. Dertil kommer de mange kvinder i salgs- og marketingsafdelingerne.

Ses bort fra undtagelser som den legendariske Dona Antónia Adelaide Ferreira, som i mange år stod i spidsen for huset Ferreira, var situationen i mange år en anden, især under de mange års diktatoriske styre under Salazars Estado Novo, hvor kvindens plads var i hjemmet. Efter Nellikerevolutionen i 1974 og med den nye forfatning i 1976, fik kvinderne ret til at stemme og lighed i ægteskabet. Og siden gik udviklingen stærkt. I dag er Portugals kvinder således blandt de bedst uddannede i Europa og f.eks. i top 10 i verden, hvad angår andel af kvindelige kemiingeniører.

En anden betydningsfuld faktor er, at arveloven sidestiller mænd og kvinder, så kvinderne også arver jordstykker, når de efter loven splittes op og deles mellem alle arvinger. Samtidig har der været tradition for, at mænd – tvunget af omstændighederne – emigrerede til udlandet for at søge arbejde, hvorimod kvinderne blev tilbage og dyrkede jorden. Mange kvinder har altså haft en nær tilknytning til marker og jord. Eller som Sandra Alves udtrykte det:

”Jeg voksede så at sige op i marken i Douro og valgte så at studere vin også. Vi kvinder elsker vin, og vi elsker vores druesorter”.

Der var dog ingen af de deltagende kvinder, som ville påstå, at det direkte kan smages på vinen, at der er kvinder involveret i produktionen. Men fra flere steder blev det påpeget, at kvinder er de bedste ambassadører for portugisisk vin, at de forener innovation og tradition og tilfører kreativitet, passion og initiativ til vinbranchen. Og den slags faktorer har der været brug for. Både i tiden efter revolutionen, hvor der skulle gøres op med de mange års fokus på kvantitet frem for kvalitet i de store kooperativer, men også i de senere år, hvor hjemmemarkedet på grund af krisen har været stagnerende, hvorfor der skulle satses på det internationale marked for kvalitetsvin.

Umiddelbart ser de flotte ord da også ud til fint at passe på flere af de kvinder, som deltog i konferencen. Det gælder kvinderne i D´Uva – en nydannet gruppe på otte kvinder, som finder sammen og netværker. 

Det gælder JuliaKemper, der ellers arbejdede som advokat i Lissabon, men i 2003 lod sig overtale til at overtage ansvaret for familiens vingård i Dão-regionen. Og det gælder Filipa Pato fra Bairrada, som nyfortolker sin far Luis Patos arbejde med Baga-druen.

I min næste post kan du møde et par af kvinderne i D´Uva og læse smagenoter på deres vine.