fredag den 26. februar 2016

Bairrada – hjemstedet for Baga

Nogle vinområder er nærmest synonyme med bestemte druesorter. Toscana og Sangiovese, Bourgogne og Pinot Noir samt Piemonte og Nebbiolo for at nævnte tre oplagte eksempler. Sådan er det også med den lille region Bairrada, der ligger i midt i Portugal – vest for det mere bjergrige Dão og kun adskilt fra Atlanterhavet af en stribe pinjeskove. Navnet på druen er Baga – en sort, som er både elsket og hadet. Og det fordi det siges, at den kan producere både de bedste og de værste vine, der findes. Herhjemme er den nærmest ukendt, og det er ærgerligt, selv om den nok aldrig vil vinde stor udbredelse.

Druen
Baga – hvilket faktisk betyder bær på portugisisk – er også plantet i andre regioner i det midterste Portugal herunder naboen Dão, men det er så afgjort Bairrada, som er dens hjemsted. Her menes den at indgå i omtrent halvdelen af vinproduktionen. Druen er lille, blåsort og med tyk skal, modnes sent og gror bedst i sandet jord eller kalkstensområder. Den giver højt syre- og tannin-niveau, hvorfor den også ofte sammenlignes med Nebbiolo.
Foruden enkeltdruevine og diverse blends bruges Baga også til fremstilling af Espumante og rosévin som den berømte Mateus, hvor skindkontakten jo er kortvarig, hvorfor de kraftige tanniner undgås. Den giver aromatiske vine med røde bær som kirsebær, men også mørkere bær, blomme og lidt tobakspræg. Som unge kan vinene ofte virke skarpe og umodne, men de ældes fint og vinder både kompleksitet og elegance.


Regionen
Der har været dyrket vin i Bairrada siden romertiden. Området fik DOC status i 1991, men regler og krav er meget stramme, hvorfor en del producenter vælger at fremstille vin under mindre rigide regler som IGP Beira Atlantico.   
DOC-regionen er på 110.000 hektar, hvoraf ca. 15.000 er tilplantet med vin. Jorden er kalkholdig og forholdsvis flad, og der er varme somre, men også en del luftfugtighed fra havet og en del regn. Kystklimaet giver generelt højt syreindhold, hvorfor regionen er førende, når det gælder Espumante – Portugals mousserende vine, fremstillet efter Méthode Traditionelle. Endvidere betyder det sen modning af druerne.
Frem til revolutionen i 1974 var regionen mest kendt for at lave bulkvin, solgt til Portugals afrikanske kolonier og produceret af forskellige kooperativer uden den store omhu, når det gælder såvel plukningstidspunkt som vinifikation. Med få undtagelser var der fokus på kvantitet og ikke kvalitet. Siden er der heldigvis kommet en række mindre producenter til, som har arbejdet ihærdigt på at højne kvaliteten i hele processen. Det gælder ikke mindst Luis Pato, som om nogen har kæmpet for Bagas renommé.

Vinene
Foruden Baga dyrkes der lidt Câmarate, Alfrocheiro, Jaen og Touriga Nacional samt en smule internationale sorter. Dertil kommer hvide druesorter som Bical, Maria Gomes (også kendt som Fernão Pires), Cercial og Arinto – både med henblik på Espumante og hvidvin. Hvad angår Baga er det faktisk næsten halvdelen af regionens ca. 2.000 vindyrkere, der høster tidligt og sælger deres druer til Sogrape, den store koncern bag Mateus Rosé. Andre har valgt at fremme kvaliteten af rene Baga-vine bl.a. ved at indføre mere moderne metoder som fx grønthøstning og frasortering af stilke mv. inden vinificeringen samt ved at eksperimentere med lagringsmetoder. Resultatet har været en række anderledes vine, som nok har bevaret deres ungdommelige høje syreniveau og stadig har godt med tanniner, men ikke er nær så rå i stilen som tidligere. Men som stadig har stort lagringspotentiale, så de kan udvikle sig til det fremragende.



I de følgende poster vil jeg se nærmere på to af regionens væsentligste producenter, nemlig Luis Pato og Filipa Pato, som også er far og datter. Begge indgår også i den samling af producenter, som står bag Baga Friends – et netværk, som kæmper for udbredelsen eller måske nærmere bevarelsen af Baga, og som samtidig producerer vin i fællesskab. Men mere herom snarest sammen med smagenoter.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar