Kopke i alle farver

De var hvide, gyldne, brune og røde. Fra lyse nuancer til tæt på det uigennemsigtige. Det hele var portvin, og det hele var fra Kopke – verdens ældste stadig eksisterende portvinshus, som blev grundlagt i 1638 af tyske Cristiano Kopke. Ejerskabet var først i familien Kopkes hænder, siden i engelske og hos familien Barros-Almeida og nu hos den store koncern Sogevinus.

Et par repræsentanter fra Sogevinus var da også taget til Danmark for at medvirke til den årlige Winemakers Dinner i The Vintage Port Club, som fandt sted fredag den 5. februar i fornemme omgivelser i Odd Fellow Palæet i Odense. Deltagerne var winemaker Carla Tiago og Sonia Figueira, som er ansvarlig for eksporten til bl.a. det danske marked samt importør af Kopke, Marco Andreis fra ViniPortugal.

Som altid blev dagen indledt med en stor smagning af såvel hvid portvin med alder, tawny med alder og colheitas samt enkelte vintage herunder en Single Quinta Vintage fra Quinta de São Luíz, som firmaet købte i 1922 og i dag er et af koncernens centrale vinifikationscentre, og som leverer druer til husets bedste vine, hvad enten vi taler om portvin eller bordvin.

Vi kom altså hele spektret rundt, men ingen tvivl om, at husets store styrke er de fadlagrede portvine. 

Følgende vine blev smagt:

10 års hvid

Orange, gylden. Duft af mandel og lidt appelsinskal. Stadig med frugtpræg, men også lidt mandel og honning. Meget syre, hvilket giver er lidt for skarpt præg samt sprittet hale (84).

20 års hvid

Orange, gylden – måske lidt lysere i farven. Frisk duft med tydelig appelsinskal efterfulgt af lidt mandel. Blødere og med mere karakter. Stadig godt med syre, men i betydelig bedre balance og en god, lang eftersmag. Fin harmonisk, hvor sødmen balanceres af syren. En fornøjelse i munden (92).

30 års hvid

Gylden med orange kant, lidt mørkere. Madelpræg i næsen, men også fint krydret. Ligeledes krydret i smagen og med betydeligt mere fadkarakter og dybde. Et flot og spændende glas (93).

Hvid Colheita 1935

Gylden og klar. Duft af mandel og orangeskal. Meget fyldig i munden, hvor den i første omgang nærmest eksploderer med nøddepræg og ekspressive krydderier, men også fin friskhed. Skifter så karakter og efterlader en lang, tør eftersmag, som henleder tankerne på tør sherry. Måske ikke helt så balanceret, men spændende (92).

Hvid Colheita 2003

Gylden. Fin præg af mandler. Ikke så kompleks, men i god balance om end noget kort. Havde det lidt svært oven på de andre (88).

10 års Tawny

Rødbrun. Intens duft af mandel og lidt orange. Frugtkarakter i munden, let krydret og med en pebret hale. Blød, men også lidt vel simpel (88).

40 års Tawny

Mahognibrun med lidt orange kant, klar. Intens i næsen med mandel og karamelpræg. Blød i munden, men også med stor intensitet og godt krydret med noter af kanel. En meget flot og harmonisk glas (94).

Colheita 1966

Mørk brun, intens og flot. Ikke så ekspressiv i næsen i første omgang, men kom sig. Mandel, lidt orangeskal og karamel. Blød og harmonisk i munden. Intens smag, hvor sødme og syre balancerer hinanden fint. Et rigtigt godt glas, som viser at koncentreret kraft og friskhed godt kan gå hånd i hånd (95).

Colheita 1978

Mahognibrun. Godt med mandelpræg i næsen. Meget blød og behagelig med tørrede frugter, fint krydret og med pebret hale. Også et flot harmonisk glas, men jeg foretrak den ældre udgave (90).

Colheita 1985

Brun med lidt rødligt skær. Ikke helt god i næsen, da den havde lidt sæbepræg, som desværre også gik igen i munden. Ellers med mandelpræg og fadnoter. Der var tale flaskevariation, da de var aftappet i forskellige år. Det var ikke decideret skæv, men heller ikke god (80, men præsterer normalt bedre).

Late Bottled Vintage 2011

Så kom der et voldsomt stilskifte. Mørk dyb, næsten sortlilla. Hyldebær, solbær og frisk frugt i næsen. Kraftig som alt fra årgangen med frisk frugt, mørke kirsebær og solbær. Godt med tanniner og en tør stil. Fin harmonisk, men bør nok ligge et par år (88).

Kopke Vintage 1989

Ruby, rød med begyndende brun kant. Duft af modnet frugt og tørrede kirsebær. Fin i munden med lidt røget stil. Flot drikkelig (90).

Quinta de São Luiz Vintage 2012

Mørk ruby, tæt ved lilla og uigennemsigtig, farver glasset. Hyldebær og ren frugt i næsen samt lidt ungdommeligt mælkepræg. Marmelade, fin frugt og syre. Fyldig, krydret og med pebret hale. Modnede tanniner. Stadig lukket og stadig for ung, men med fint potentiale (88)

Kopke Vintage 1997

Fin ruby og klar. Jordbær og andre røde bær i næsen. Fin i munden, let og elegant. Ikke så kompleks, men et dejligt glas her og nu (89)

De sidste fire flasker havde det lidt uretfærdigt hårdt oven på den mange gamle tawnies og colheitas. Kopke er ikke et udpræget vintagehus, men de to modnede var faktisk rimelig gode og fint drikkelige på nuværende tidspunkt. Hvad angår fadlagret er stilen portugisisk, men sødmen balanceres af flot syreniveau, så det aldrig bliver for opulent. De fleste flasker var friskt aftappet til lejligheden.  

Efter smagningen fulgte middagen, kreeret af restaurant Palæet, hvortil der også blev serveret vine fra Kopke:

Forret: 

Rimmet laks, fennikel, radiser, syrnet fløde, urtesalat og brød. 

Reserve Branco Douro DOC 2014.

Hovedret: 

Rosastegt oksefilet, hvidløg, honning, persillebagte rodfrugter, bagte rosenkål, pinjekerner, 

bacon, rødløg, pommes Anne samt portvinssauce. 

Reserve Tinto Douro DOC 2011 og Vinhas Velhas Douro DOC 2010.

Dessert: 

Tre slags oste med hjemmesylt og knækbrød. Bagt mandelkage, vanilieis, syltede svesker og knas. 

Kopke Vintage 2003 og Kopke Colheita 1989.