20 år er der gået siden fadosangeren Camané debuterede med
albummet Uma Noite de Fados. Dermed også sagt, at han var med i den første
generation af unge sangere, som tog fadoen til sig og genetablerede dens
position. Han blev hurtigt den førende mandlige sanger inden for den såkaldte
fado novo og blev sågar udråbt som den nye Amália, hvilket er noget af den
største ros, man kan få, også selv om man er en mand.
Camanés nye album Infinito presente – det 7. studiealbum i
rækken og det første siden Do Amor e dos Dias fra 2010 – vidner om, at han i
høj grad stadig indtager en førende position, og at han i høj grad er
tilstedeværende.
Karrieren startede i og for sig allerede, da han var barn.
Carlos Manuel Moutinho blev født i 1967 i Lissabon-forstaden Oeiras, lyttede i
sin tidligere barndom til faderens fadoplader og begyndte at synge i fadohuse
som 8-årig. I en alder af 12 vandt han i 1979 amatørkonkurrencen Grande Noite
do Fado i Lissabon. Om starten af sin karriere har han selv udtalt:
- Jeg var så privilegeret, at jeg kunne lære af de ældre,
men stadig aktive fadosangere som Alfredo Marceneiro, Carlos do Carmo, João
Braga og mange andre. Jeg var heldig, for selv om jeg kun var 10 år, tog mine
forældre mig med ud at høre fado. Jeg kunne lytte til dem, når de talte og sang
og jeg kunne lære af dem.
Med andre ord er han flasket op med fado på samme vis som
sine to brødre Pedro og Helder Moutinho, som begge også er meget aktive
i fadomiljøet i Lissabon og har adskillige udgivelser bag sig. Den
professionelle karriere tog fart i tiden på fadorestauranten Sr. Vinho,
som har været afsæt for andre stjerner som Mariza.
Gennem hele sin karriere har Camané samarbejdet med
komponisten José Mário Branco. Det gælder også det nye album, hvor Branco
bidrager med en del kompositioner. Det er blevet sagt, at Branco har betydet
det samme for Camané, som Alain Oulman betød for Amália og meget apropos er
Oulmans A Correr med på det nye album ligesom sange af andre koryfæer som
Alfredo Marceneiro. På tekstsiden er Camané også dykket tilbage i tiden og har med
Conta e Tempo hentet munken og poeten Frei António Chagas frem fra 1600-tallet,
ligesom han fortolker Fernando Pessoas digt Aqui está-se sossegado.
Infinito presente er et flot og helstøbt album, hvor de mere
stilfærdige og smukke sange som fx Paraíso og Quatro Facas dominerer, men som
dog også byder på up-tempo sange som førnævnte A Correr og Ai Miriam. På
sidstnævnte veksler Camané mellem sang og spoken-poetry og guitaren imiterer
med sin klimpren en cykelklokke, hvilket synes at sende en hilsen til Carlos do
Carmos hyldest til sporvognene på A homem na cidade.
En anden skæring, der skelner sig ud er Triste sorte med sin
tunge jazzede basgang. Ellers er instrumenteringen meget klassisk med en
besætning bestående af José Manuel Neto på guitarra portuguesa, Carlos Manuel
Proenca på guitar (viola) og Carlos Bica på bas.
På Os dois horizontes synges om saudade på den ene side og
håbet på den anden, fortiden overfor fremtiden. I det hele taget ligger tiden
som et underlæggende tema på det meste af pladen, hvilket også er tydeligt i
sangen, der har givet albummet titel, Infinito presente, som netop handler om
nutiden som værende spændt ud mellem fortid og fremtid. Camané har allerede
mange år bag sig i fadomiljøet og han har givet mange år foran sig. Men han er
også i høj grad til stede her og nu.
Læs mere her
Ingen kommentarer:
Send en kommentar