Porto juni 2015

Ankom til Porto torsdag sent eftermiddag. Var der også i marts, men da var vejret anderledes. Disse dage er fulde af sol og med temperaturer over 30 grader. Dejligt. Jeg er her sammen med andre fra bestyrelsen fra The Vintage Port Club i anledning af den årlige optagelsesceremoni og fest i Confraria do Vinho do Porto, idet klubbens formand skal optages i broderskabet. Det foregår lørdag aften, og søndag går turen så allerede hjem igen.

Torsdag aften gik stille for sig med lidt god tapas og Vinho Verde i Ribeira med udsigt til floden Douro og portvinshusene på den anden siden. Derefter et par enkelte portvine.

Fredag startede så det egentlige program med tre planlagte besøg og et enkelt spontant. Første besøg var hos Kopke, hvor Sonia Figueira havde planlagt en flot smagning. Vi indledte med to bordvine fra Kopke, efterfulgt af fire portvine fra samme hus og endelig to gamle vine fra Barros, som også ejes af Sogevinus. Her er lidt noter:

Kopke hvid Douro DOC 2014: Herlig frisk og sprød lavet på et blend af Arinto, Gouveio og Rabigato fra Cima Corgo. Lys med blomster og frisk frugt i næsen. Fin syre og mineralsk. Måske ikke så kompleks, men så absolut et dejligt glas.

Kopke rød Douro DOC 2012: Mørk rubin. Vanilje og måske lidt kokos fra fad i næsen. Fin frugt og syre og bløde tanniner. Måske lidt vel tam.

10 års hvid port: Lys ravfarvet, klar. Mandel og appelsinskal i næsen. Fyldig i munden, afdæmpet sødme og i fin balance. Lang eftersmag. Et meget lækkert og indbydende glas hvid port.

10 års Tawny: Havde det faktisk hårdt ovenpå den hvide udgave. Rødbrun med mandel tørrede frugter og krydderier i næsen. Blød, men også noget anonym.

20 års Tawny: Mørkere i farven. Lidt skarp i næsen først, men det blev mindre med tiden. Tørrede frugter. Krydderier og peber og en lang hale. Et flot glas.

Colheita 1978: Flasket i 2015, så frisk fra fad. Lysere end 20 års, fin rødbrun. Tørrede frugter og mandel. Blød og indbydende og med fin koncentration.

Barros Colheita 1974: Et dejligt gensyn med portvinen fra revolutionsåret i den flotte flaske med nelliken udenpå. Ravfarvet, lidt tung i næsen, men frisk og syrerig. Tørrede frugter og en fin blød tekstur.

Barros Very Old Tawny, 101 edition. Nyt oplag af jubilæumsporten lavet i 2003 i anledning af 100-året for husets stiftelse. Et blend af colheitas fra 1940´erne til 1980´erne. Rødbrun, ikke så intens i næsen. Cremet, blød og elegant. Frisk med tørrede frugter og nødder i næse og smag. Måske lidt skuffende i forhold til de andre colheitas, hvilket dog kan skyldes, at der var tale om en rest.

Efter denne fine smagning fik vi lige en lille rundtur i Caléms kælder – et af de andre huse i Sogevinus gruppen. Her havde man indviet et nyt kælderrum for 10 års Tawny.

Ved middagstid ankom vi til portvinsinstituttet, IVDP, som jeg også besøgte i marts. Her fik vi en god rundvisning i laboratorier ved Paulo Russel-Pinto. Derefter en fin middag i selskab med bl.a. direktør Manuel Cabral og Bento Amaral. Græskarsuppe, bacalhau og dessert. En sprød hvidvin, Cassa 2014 og en utrolig lækker og moden Quinta do Portal grande reserva 2000 – en virkelig flot repræsentant for Douro DOC. Kompleks, dyb og med friskhed.

Derefter krydsede vi Douro igen for at få en rundtur hos Ferreira, efterfulgt af en lille smagning:

Hvid Port semi dry. Pæn, men ikke med overvældende sødme. Absolut drikkelig.

10 års Tawny: Lidt skarp i næsen med orange og mandel. Pebret og skarp i munden, men vag på karakter og dybde. Lidt vel skuffende.

20 års Tawny. Dejligt gensyn med en af de bedste 20 års på markedet. Fin rødbrun med tørrede frugter og mandel i næsen. Flot balance mellem syre og sødme, Dyb og altid spændende.

LBV 2010: Ligefrem med god frugt. Ikke så kompleks, men absolut et fint glas.

På vejen langs kajen kiggede vi derefter lige ind til Ramos Pinto, hvor jeg fik hilst på en af mine gode kontakter.  Derefter nød vi deres 20 års Tawny – så afgjort et rigtigt godt glas, som efter min mening hører til helt i toppen af 20 års hierarkiet.

Endelig bød aftenen på en fin middag i den engelske tennis og cricket klub i selskab med Alvaro van Zeller. Også her blev der budt på gode hvid- og rødvine samt flere portvine, men her blev blokken gemt væk.