tirsdag den 9. april 2013

Master Class med Rui Falcão



Det forlyder, at ViniPortugal har fravalgt Danmark som indsatsområde. Ærgerligt. Både fordi organisationen har stået bag flere gode arrangementer gennem årene, og fordi Portugal langt fra endnu har den placering i danskernes vinbevidsthed, som dets mangfoldighed af vine i god kvalitet fortjener.
Men så må man jo drager over sundet til Sverige. Her havde ViniPortgual i sidste uge inviteret sommelierer og skribenter til Master Class med vineksperten og journalisten Rui Falcão, hvoraf den ene blev afholdt på Restaurant Årstiderna i Malmö.
Rui Falacão er blandt Portugals mest respekterede vinkendere. Han skriver for avisen Público og er redaktør af tidsskriftet Wine – Essência do Vinho ligesom han har udgivet flere bøger om vin herunder den årlige guide, Guia dos Vinhos, hvorfor han smager mere end 4000 vine gennem et år. Så mange havde han nu ikke med til Malmö, hvor der kun blev budt på et lille, men illustrativt udvalg.
Målet med såvel smagning som foredrag var netop at vise mangfoldigheden i portugisisk vin. Variationen og bredden er stor, hvilket skyldes forskellige faktorer, forklarede Rui Falcão. For det første er over 300 af verdens 4000 druesorter repræsenteret i Portugal, hvoraf mange er særlige for landet og flere kun findes netop dér. De store internationale druesorter som Chardonnay, Cabernet Sauvignon og Merlot dyrkes selvfølgelig, men ikke i nær samme grad som i andre europæiske lande for ikke at tale om oversøiske lande.
Identifikationen og registreringen er slet ikke færdig og besværliggøres af, at sædvanen tidligere var at blande mange sorter i samme vinmark. Markerne er delt op i små parceller, og for at sikre bedst muligt udbytte blandede den lille vinbonde sorterne, så der altid var noget at høste. Hvis en af druesorterne skulle fejle, kunne de andre kompensere. Den dag i dag er 20 % af vinmarkerne stadig blandede.
Dette bevirker også, at enkeltdruevine ikke er ret udbredt, selv om flere producenter er begyndt at sende sådanne på markedet. Normen er, at der er tale om et blend af flere druesorter – og det hvad enten blandingen allerede forekommer i marken eller først finder sted efter presning og gæring og dermed mere kontrolleret.
En anden årsag til den store variation er klimaet – eller rettere sagt mikroklimaet. På grund af landets beliggenhed mellem Spanien og Atlanterhavet og de forskellige bjergkæders placering er der store forskelle. Et tydeligt eksempel er Nordportugal, hvor der er køligt og megen nedbør ved kysten, hvorimod det er ekstremt tørt og varmt helt oppe ad Douro ved den spanske grænse. Derfor er der mere friskhed og syre i druerne ved kysten, mens Douro Superior giver grobund for vine med langt mere frugt og højere alkoholprocent. Dertil kommer, at jordbunden også er yderst afvekslende (granit, skiffer, muld, sand, ler etc.), hvilket giver store forskelle i terroir. En drue som Touriga Nacional smager derfor ikke ens, om den er dyrket i Douro eller i Alentejo, hvor den kan få lemonkarakter, påpegede Rui Falcão.
Selve smagningen bød på otte vine – to hvide, fem røde og en hedvin. Port og Madeira var fravalgt, fordi de er mere kendte i forvejen og fordi promoveringen af disse ikke er en del af ViniPortugals opgave.
Men levede vinene så op til ordene? Jo, de viste både variation og høj kvalitet.
Vi indledte med en Vinho Verde på Alvarinho-druen, Quinta de Soalheiro Primeras Vinhas 2011. Let gylden med hvid kant. En kraftig eksotisk duft af ananas og fersken, stor friskhed og fylde, men knap så meget syre, som Vinho Verde ellers kan have for vane. God lang eftersmag.
Anden hvidvin var fra Bairrada, FP 2010 fra Filipa Pato, og en blanding af druerne Bical og Arinto. Den var lysere i farven og lettere i næsen, lidt Rieslingagtig og med et strejf af pinjekerner. Fed og fyldig, men frisk og med god syre i enden. Tydelig, men ikke overdrevent fadpræg.
Første rødvin, Quinta do Saes Reserva Estágio Prolongado 08 fra Alváro Castro kom fra Dão. Mørk med hvid kant efter lagring. Kraftig med mørke bær og lidt lakrids i næsen. Afmålte bløde tanniner og en lang eftersmag med god syre. En elegant vin som viser, at Dão ikke kun leverer tunge og rustikke vine. Vinen var en blanding af druerne Touriga Nacional, Alfrocheiro, Jaen og Aragonez.
Næste stop var Alentejo, hvorfra vi fik to forskellige vine. Herdade dos Grous 23 Barricas 2008 repræsenterede den mere internationale stil, som regionen er slået igennem med. Touriga Nacional og Syrah sat sammen i nogenlunde lige forhold gav en indbydende, let krydret og pebret næse, men også lidt lemon, som netop hidrørte fra Touriga Nacional. Meget ligefrem, lidt pompøs og med masser af frugt. Selv foretrak jeg Quinta do Mouro 2007, som var kraftigere og mere klassisk portugisisk i stilen. Dyb rød, kraftig duft og godt lagringspotentiale. Her var der blandet druer af Aragonez, Alicante Bouschet, Touriga Nacional og lidt Cabernet Sauvignon.
Fra Douro fik vi ligeledes to forskellige vine med forskellige karakter. Duorum Vinhoas Velhas 2009 fra Douro Superior, der, som navnet siger, er lavet på gamle vinstokke og fra en blandet mark. Dertil kom 45 % Touriga Nacional. Mørk rød grænsende til det lilla, overraskende blød og ligefrem, tydelig Touriga Nacional karater og pænt med tanniner. Quinta do Vale Meão 2010 fra veteranen Fransisco Olozabals hånd er lavet på et blend af de kendte portvinsdruer. Ung og lukket, men med kraftigere frugtpræg, og en god duft af brombær. En lang, kompleks eftersmag med godt med syre og frugt og derfor fremragende udviklingspotentiale.
Afslutningsvis havde Rui Falcão valgt at præsentere Moscatel Roxo Bacalhöa 2002 en rød variant af den kendte hedvinsspecialitet fra Setúbal området. Flot orangebrun med såvel fersken som mynte i duften. Meget sød og lækker, men fint balanceret, da der var syre som modsvar. Helt sikker et fint alternative til port og madeira til desserterne, må selv en portvinsentusiast indrømme.
Mangfoldigheden er stor og fortjener større opmærksomhed herhjemme. Det er desværre ikke alle vinene, der – så vidt jeg lige har kunnet se – sælges i Danmark. Men Quinta do Mouro og Moscatel Roxo Bacalhõa fås hos Portugisisk Vinkælder i Odense, mens Quinta do Vale Meão er set hos Jysk Vin.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar