DM i 10 års tawny

Danmarksmesterskab i 10 års tawny. Kan man overhovedet det? Nej, officielt kan man selvfølgelig ikke – og det har nok heller ikke været intentionen. Men man kan fint samle en lang række flasker i samme kategori og lade en skare mennesker smage sig igennem dem og give karakterer. Når alle point så lægges sammen, kan man kåre en vinder.

Det var portvinssitet www.portvin.nu, der stod for initiativet, som blev afviklet fredag aften i Skanderborg. Initiativtager Henrik Marcussen fortalte, at portvin.nu de senere år har afholdt en del smagninger for et bred kreds af interesserede. På baggrund heraf opstod idéen om et danmarksmesterskab, og for at få importørerne til at lege med faldt valget på 10 års tawny.  

27 huse fra det danske marked havde sagt ja til invitationen – og det såvel store som små, gamle som nye. En del manglede og deriblandt kendte huse som Sandeman, Pocas og Portal samt Hutcheson, der ellers er specialist i fadlagret portvin. Alle 27 vine skulle smages blindt, så forudfattede holdninger blev elimineret bedst muligt. Men det var nu lidt svært at lukke af for andres meninger, da der var trængsel i det lille lokale i Skanderborg Kulturhus med dejlig udsigt ned over søen.

Jeg havde på forhånd nogle favoritter i det store felt: Ramos Pinto, Krohn og Kopke. Det skulle blive spændende, hvordan jeg selv ville bedømme dem? Og hvordan de ville klare sig samlet? Og jeg må med det samme indrømme, at det ikke gik helt som forventet. Alle tre scorede i den øverste ende hos mig, men et par andre navne havde sneget sig ind i toppen – nemlig Barros, Wine & Soul og til min store overraskelse Cálem. Sidstnævnte var jeg åbenbart ikke alene om at give gode point, da den faktisk endte på en samlet 2. plads.

Og lad os bare få top 6, som alle lå meget tæt:

1. Krohn, som er og bliver noget af det bedste, når det gælder tawny og colheitas. Jeg har tidligere selv været lidt forbeholden, men havde den dog blandt de øverste. Rødlig, fyldig og med sødme, der undgår at blive for meget. Fortjent hæder.
2. Cálem til de flestes overraskelse, men da jeg selv var med til stemme den til tops, kan jeg jo ikke klage. Her er der altså valuta for pengene.
3. Grahams, hvilket måske var lidt overraskende, da de godt nok altid laver god portvin, men jo trods alt mest udmærker sig med deres vintage. Også pæn score hos mig.
4. Fonseca – også en overraskelse, da de med winemaker David Guimaraens ord er og bliver et vintagehus – og ikke er interesseret i at være andet. Selv var jeg ikke så begejstret.
5. Quinta do Bucheiro – ikke et hus, jeg kendte i forvejen, men som jeg da nu vil lære nærmere at kende. Synes dog selv den var lidt vel parfumeret og kamferagtig i duften
6. Kopke – også et solidt tawnyhus, som fortjener en god placering. Selv gav jeg den point lige under de højeste.

På de efterfølgende pladser fulgte Dow´s, Wine & Soul, Quinta da Vista Alegre (fra huset Vallegre), Burmester og Rozes.

Som det fremgår mangler den sidste af mine forhåndsfavoritter – og det til min store overraskelse. Selv gav jeg godt med point til Ramos Pinto, men dog ikke blandt de allerhøjeste, ligesom jeg fejlplacerede den i mit optimistiske forsøg på at navngive flaskerne. Placeringen uden for top 10 ændrer dog ikke min vurdering af, at såvel deres 10 års fra Ervamoira som deres 20 års er noget af det bedste tawny på markedet.

Af andre huse, som skuffede på den samlede liste, kan nævnes Taylor´s, som jo laver udmærket tawny, men som havde en sløj aften i Skanderborg. Det samme gjaldt Nieport og Maynards, som jeg forud ville have tipset til en højere placering.  

Foruden Quinta do Bucheiro bør et par andre spændende nye bekendtskaber fremhæves. Quinta da Gaivosa var sin egen, speciel duft og smag med brændte toner og mentol. Wine & Soul – et fælles projekt for ægteparret Jorge Borges og Sandra Tavares, der jo begge har begået sig glimrende som winemakere for andre huse – var også flot med. Samlet placering som nr. 8 og også blandet i øverste i min vurdering.

Og hvad er konklusionen så? Jo, for det første fik jeg øjnene op for nogle nye huse, som jeg gerne vil lære nærmere at kende. For det andet bør jeg måske revurdere min holdning til det store hus Cálem – i al fald hvad tawny angår. Når det er sagt, skal det også siges, at andre faktorer har stor betydning, når man vælger sine favoritter end blot farve, duft og smag. Stedet, lejligheden og husets historie. Og det synes jeg faktisk er helt i orden, da det at drikke portvin er en helhedsoplevelse. Samtidig er der også mange usikkerhedsmomenter i så omfattende en blindsmagning i tilfældig rækkefølge, hvor vinene trods indtagelse af brød og vand kan influere på hinanden og dermed på bedømmelsen.  

Men det er inspirerende og forfriskende med sådan en blindsmagning. Man kan lade sig overraske og imponere af noget, man ikke på forhånd havde den store tiltro til. Og det er da dejligt.

Arrangørerne var også tilfredse med aftenen. I al fald kunne Henrik Marcussen oplyse, at han til efteråret har planer om et tilsvarende mesterskab, men denne gang i ung LBV. Også her har jeg favoritter, som givet vil blive udfordret.