torsdag den 31. oktober 2019

Márcia – spændende portugisisk sanger


Portugisisk musik er selvfølgelig meget andet end fado. Der findes spændende musik i de fleste genrer samt ikke mindst i spændingsfeltet mellem fado og genrer som rock, jazz og folkemusik. Det sidste gælder fx den desværre for længst opløste gruppe Madredeus med sangerinden Teresa Salgueiro i spidsen eller gruppen A Naifa, ligesom jeg er meget fascineret af de to guitarister Pedro Gonçalves og Tó Trips, der udgør Dead Combo.


En forholdsvis ny stemme, jeg har lyttet til en del på det seneste, er Márcia, som nu har fem albumudgivelser bag sig siden sin debut i 2009 med EP´en ”Márcia”. Inden da havde hun begået sig i Real Combo Lisbonense, som leverer traditionel dansemusik, og i jazzklubben Hot Club. I 2011 fulgte debutalbummet ”Dá” og seneste album i rækken hedder ”Vai e Vem” (kom og gå).
Skal man sætte en genrebetegnelse på må det være pop, men af den mere seriøse slags og med islæt af rock og singer-songwriter ligesom der er referencer til portugisisk folkemusik.
”Vai e Vem”, der består af 12 skæringer, åbner med den dragende og afdæmpede ”Tempestade” med et iørefaldende omkvæd og dejligt jazzet guitarspil. Titelsangen starter med strygere og er en stille og flot duet med António Zambujo, som ikke er den eneste mandlige sanger, der gæsteoptræder. På ”Emudeci” gælder det Samuel Úria og på ”Pega em mim” tilhører det let genkendelige stemme Salvador Sobral, der i 2017 vandt det internationale Melodi Grand Prix med sangen ”Amor pelos dois”, som var skrevet af hans søster Luísa Sobral. Samme år – altså i 2017 – deltog Márcia faktisk ligeledes i det portugisiske Grand Prix, Festival da Canção, med sangen ”Agora”, som også er at finde på ”Vai e Vem”.


Musikken leveres af et bredt sammensat band med såvel piano, bas og percussion som de to udmærkede guitarister, Manuel Dordio og Filipe C. Monteiro, ligesom Márcia " spiller også selv guitar, f.eks. på det mest elektrificerede nummer på pladen, Corredor.
Et sidste nummer, som skal fremhæves her, er ”Do Que Eu Sou Capaz”, som igen har et meget iørefaldende omkvæd. Umiddelbart enkelt, afdæmpet og ukompliceret, men veludført og behageligt at lytte til. Ord, som sådan set kan sættes på hele albummet.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar