Det blev alligevel til en tur langs kajen i Vila Nova de
Gaia. Det havde jeg ikke regnet med, men i eftermiddags var der tid til at gå
langs floden med alle portvinshusene til den anden side. Det blev også til et
par besøg, selv om jeg ikke havde lavet aftaler på forhånd, men et par steder, jeg
gerne ville se, blev rundet og efterfulgt af en Prego-sandwich og en fadøl i
Ribeira på den anden side af floden og med udsigt til den smukke
dobbeltdækkerbro.
Jeg er på researchtur til Porto – eller rettere sagt til
Douro-regionen – da jeg skal lave en artikel om bordvin fra Douro DOC til
vinbladet Din Vinguide. Derfor har jeg planlagt en række besøg hos gode
producenter, hvor der skal beses vinmarker, tales om vin, smages og
interviewes.
Turen startede i går med to besøg i Douro Superior –
underregionen længst ude, tæt ved grænsen til Spanien. Først besøgte jeg
Ferreiras Quinta da Leda sammen med husets winemaker Luis Sottomayor, som
afhentede mig på banegåden i Pocinho efter den smukke, men noget langsommelige
togtur, som dog klart kan anbefales. Luis er ikke alene ansvarlig for portvinen
fra ejeren Sograpes tre store brands, Ferreira, Sandeman og Offley, men også
for bordvinene fra Casa Ferreirinha, som især produceres på netop Quinta da
Leda. Jeg fik en køretur hele vejen rundt på den store quinta, som ligger smukt
i en lille floddal ikke så langt fra Vila Nova de Foz Côa. Vi så også
produktionsfaciliteterne, inden vi smagte på en længere række af vine.
Næste stop sidst på eftermiddagen var Quinta do Vale Meão,
hvor det ligeledes var winemakeren, som viste rundt. Francisco Olazabal driver
stedet sammen med den øvrige familie herunder selvfølgelig sin far Vito
Olazabal, som i 1994 overtog quintaen, der i mange år havde leveret til
Ferreira. Fem år senere begyndte egenproduktionen, hvorefter alle druer nu
bliver til vin under eget navn.
Og, ja. Der er et tæt historisk bånd mellem de to quintaer. Casa
Ferreirinhas legendariske rødvin Barca Velha blev nemlig i sin tid produceret
på Vale Meão, men efter familien Olazabal overtog vingården, flyttede
produktionen til Quinta da Leda.
Efter en rundtur på Vale Meão, en spændende smagning og en
god middag efterfulgt af et nats søvn på den flotte quinta, gik turen så
tilbage til Porto. Jeg ankom lidt tidligere, end jeg havde regnet med, hvorfor
det altså blev til en vandretur på Gaia-siden.
Første besøg var i Real Companhia Velhas nye museum og
enotek. En fin historisk udstilling både generelt om Douro-regionen og ikke
mindst demarkeringen samt selvfølgelig om husets historie. Undervejs fik jeg
også set en sjov romantisk og propagandaagtig film fra 1955. Filmen indledes
med glade høstarbejdere, som smilende og syngende, ja nærmest trallende som de
syv små dværge, vandrer ud i vinmarken til dagens arbejde. Speakeren fortæller
om de stærke mænd og de smukke kvinder, som udfører arbejdet – og som på
optagelserne ser ud som om de har det noget så dejligt i deres nystrøgede tøj.
Lidt morsomt, hvis man kender til de hårde arbejdsforhold, der herskede på
vingårdene – og gør du det ikke det, kan jeg anbefale at læse Miguel Torgas
roman, Vindima (Grape Harvest) fra 1945. Men ellers en fin udstilling, som
passende kan efterfølges af et besøg ovenpå i vinbaren, hvor der sågar er
indrettet et særligt hjørne til de, der elsker at kombinere cigarer og portvin.
Næste stop var hos Vasques de Carvalhos Brand House i Gaia,
som ligger på det lille torv ved kirken lige bag Ramos Pinto. Et fint lille og
smukt indrettet sted med gårdhave, hvor de skænker prøver på såvel portvin som
bordvin.
I morgen søndag skal der skrive og slappes af, inden det
mandag morgen går op i Douro-dalen igen til flere besøg.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar