tirsdag den 21. februar 2017

Billeder fra Lissabon

Frank Sebastian Hansen er fotograf og forfatter til den kendte guidebog ”Turen går til Lissabon”. Nu er han også romanforfatter, idet han har forenet de to interesser i romanen ”Billeder fra Lissabon”.
Når forfattere henlægger det meste af handlingen i en bog til en bestemt by, kan valget af location være tilfældigt uden at spille en væsentlig rolle for historien. Det er heldigvis ikke tilfældet her – både fordi man fornemmer forfatterens gode kendskab til Lissabon, og fordi byens eller rettere landets historie har afgørende betydning for handlingen.
Hovedpersonen er den 29-årige Paula, som er datter af en dansk mor og en portugisisk far, der mødte hinanden til en fest i et storkollektiv i 80´erne. Da moderen dør, beslutter Paula sig for at genfinde sin far, som pludselig er forsvundet. Hun finder et fotoalbum, en soldateruniform, et brev og en adresse, som alt sammen peger på, at faderen nok har været en anden, end den han udgav sig for. Han var ikke var guitarist fra Angola, som hun altid har troet, men fotograf fra Lissabon, hvor hans skæbne og flugt fra Portugal var forbundet med Salazar-styret og dets fald ved Nellikerevolutionen i 1974.
Paula beslutter sig derfor for at rejse til Lissabon – en by hun aldrig har besøgt før – for at forfølge de få spor, hun har.
”Det havde aldrig været en del af planen, at hun skulle til Lissabon for at jage fortidens spøgelser frem af deres støvede gemmer. Hvad var i det hele taget pointen med at rende rundt hernede som en anden samspilsramt madamme iført solhat og bykort på jagt efter sin far, der selv havde valgt at vende sin døende ekskone og datter ryggen og skride ad helvede til uden at forklare hvorfor? En far, der heller ikke ligefrem kunne beskyldes for at spille med åbne kort om sin fortid.”
Det er altså lidt detektivhistorie over bogen – ikke af den handlingsmættede slagt, men mere forstået som et puslespil, der lægges brik for brik gennem læsning af breve og dagbøger og gennem samtaler med personer, der har kendt faderen fra hans tid i Portugal. Paula opsøger søsteren i Rua das Janelas Verdes, faderens tidligere kæreste, en fotografkollega samt andre, der har kendt ham. Og i sin søgen får hun hjælp af fotografen Joaquim, som hun møder under en lang nats turen rundt i først Bairro Alto og siden Cais do Sodrés minefelt. Handlingen bringer os altså godt rundt i Lissabons forskellige kvarterer samt et smut til Alentejos store vidder. 
Som eftersøgningens skrider frem, bliver vi samtidig klogere på Portugals historie. Det gælder modsætningen mellem de privilegerede, som var tilhængere af Salazars Estado Novo, og arbejderklassen og de revolutionære. Det gælder kolonikrigen i Angola og den voksende modstand mod samme, og det gælder revolutionen i 1974 og tiden, der fulgte efter. Og som små indskud hører vi også lige lidt om fado og om Fernando Pessoa, hvilket for mig, som er stor ynder af begge, er ganske fint, men måske kan virke lidt påklistret. Som en obligatorisk kulturel lektion.
Som et længere indskud får Paula adgang til faderens dagbog fra tiden i Angola, hvor han dels virker som fotograf og dels er soldat. Han involveres i krigens rædsler både som iagttager og som deltager, hvilket forvandler ham. Som Frank Sebastian Hansen skildrer såvel kolonikrigen som eftertidens bearbejdelse af de mange år under Salazars diktatur – eller måske rettere manglen på samme – fornemmes, hvor stor en betydning det havde og har for portugiserne. Næsten 50 år under et ultrakonservativt styre med visse fascistiske træk forsvinder ikke ud af bevidstheden med et fingerknips og nelliker i geværløb. Der er sår, der skal heles, hvilket tager mere end en generation.
Bogen er ganske velskrevet og sproget flydende. Og for en Portugal-interesseret er historien også medrivende. Er man ikke det, kan man til gengæld blive klogere på landets historie gennem læsningen af ”Billeder fra Lissabon”.
Foruden selve historien er bogen også rig på fine miljøskildringer og genkendelige billeder fra Lissabon. Det gælder skildringen af hotellet, Paula indlogerer sig på og elevatoren med dens ”enerverende metallisk hvinen”. Det gælder den pludselige regn og paraplysælgernes energiske indsats. Og det gælder gamle forretninger fra en anden tid, den overfyldte sporvogn og de stemningsfyldte vandringer rundt i de centrale kvarterer.
”Duggen lå som en fedtet hinde hen over fortovets små, firkantede sandsten, og formiddagen var kølig med den skarphed i luften, det giver, når det har regnet det meste af natten. Paula trængte til en kop kaffe og valgte at gå ned ad Rua Dom Pedro V i retning af Chiado, hvor velklædte forretningsfolk i rask gang var på vej til deres kontorer, mens en flok murere med hvidt kridtstøv på tøjet var i fuld gange med at pudse facaden på en kirke”.
Hvis man som jeg godt kan lide at læse romaner, der foregår de steder, man opholder sig, er bogen oplagt til en tur til Lissabon eller Portugal.   
Og lad mig slutteligt for en god ordens skyld nævne, at Frank Sebastian Hansen foruden at være fotograf også er cand.mag. i dansk og filosofi samt boganmelder ved Ekstra Bladet.  

Frank Sebastian Hansen: Billeder fra Lissabon. EC Edition 2017, 272 sider.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar