Portvin i går, portvin i dag og portvin i morgen. Jeg har
nogle ret intensive dage, hvad angår portvin. I går var jeg indbudt til at være
med i et smagepanel, som skulle teste 50 fadlagrede portvine fordelt på en del
Colheitas og så 10, 20, 30 og 40 års Tawny. Resultatet vil kunne læses i den
kommende udgave af bladet DinVinGuide, men jeg afslører nok ikke for meget ved
at sige, at der var flere fremragende portvine imellem som fx Krohn Colheita
1982, Burmester Colheita 1955, Dow´s Colheita 1992 og Dalva 30 års Tawny for nu
blot at nævne enkelte højdepunkter.
I dag gjaldt det så Ramos Pinto, som desværre glimrede med
sit fravær i gårsdagens testsmagning. John Hoppe fra Vinoble Odense havde fået
besøg af eksport manager for det danske marked, Mariana Tarares, som jeg også
mødte i Gaia i juli måned (læs mere her). Et dejligt gensyn, som nok skal blive til
flere.
Mariana fortalte selvfølgelig om huset og dets historie, om
portvin og om Dourodalen samt lidt om de vine, vi smagte os igennem. Der var
ikke tale om en stor omfattende smagning, men et fin lille introduktionssmagning
for butikkens kunder. Da jeg finder det vigtigt, at der ikke kun bliver skrevet
om portvin fra øverste hylde, tog jeg lidt noter. Her er, hvad vi smagte:
Porto White
Hvid introportvin. Lys gulgrøn. Citrus og lidt mere
eksotiske frugtnoter som ananas i næsen. Medium sødme (Ramos Pinto laver jo
også en meget sød hvid port kaldet Lagrima), pænt med frugt og et strejf af
vanille. Fin eftersmag. Skal nydes kold, så friskheden bevares.
Collector Ruby Reserve
Blend af vine med 6 år på bagen i snit. Mørk rubin, næsten
uigennemsigtig. Hyldebær og andre mørke bær, lidt sprittet. Diskrete og bløde
tanniner som er fint integrerede. God frugt, men lidt vel meget bid i enden.
Blød, tør og absolut drikkelig, men ikke dyb.
LBV 2011
Ufiltreret Late Bottled Vintage fra kanonårgang. Mørk rubin
med lilla skær i kanten, næsten uigennemsigtig og meget koncentreret.
Ekspressiv næse med flot frugtpræg, hyldebær og andre mørke bær samt lidt
ristet kaffenoter. Fyldig i munden, kraftfuld og pænt med tanniner. Godt
lagringspotentiale.
Ervamoira Vintage 2005
Fra en meget tør årgang, hvilket ikke siger så lidt, når vi
taler om en Single Quinta Vintage fra Ervamoira helt inde i bunden af
Douroområdet. Mørk rubin med lidt bundfald, burde nok have været dekanteret.
Lidt lukket i næsen, men med modne mørke bær. Markante, men dog bløde tanniner,
lang tør eftersmag. Vil have godt af at udvikle sig lidt videre, men spændende.
Porto Tawny
En mundskyller, på vejen mod de fadlagrede portvine. Har
haft tre år på fad. Rubin med let brun kant. Stadig frugtpræg, men dog også
lidt tørret frugt. Blød og fin, men også enstrenget og uden dybde.
Adriano Reserve
Lagret på fad otte år i snit. Brunrød med lys kant. Lidt
sprittet i næsen til at begynde med, men det aftog sig. Duft af figner, nødder
og lidt nutella. Mere fadpræg, men stadig også med tydelig frugt. Blød og
indbydende og med fin eftersmag. Et fint glas tawny til en overkommelig pris.
10 års Tawny
Igen fra Ervamoira, idet Ramos som et af de eneste huse
faktisk laver single quinta tawnies. Blend af vine med ca. 14 år på fad i snit.
Rødbrun med orange kant. Frisk næse med tydelig mandel, lidt farin og moden
mandarin. Fin, blød og stadig med frugt, men ellers tydelige fadnoter. Fin
eftersmag. Et af mine favoritter, når det gælder 10 års Tawny.
Alt i alt en fin introduktion til husets stil – og ikke
mindst fint præsenteret af Mariana Tavares, som foruden af have med salg at
gøre også er uddannet winemaker, hvilket jo er en dejlig bonus, når det gælder
viden.
I morgen står den så på smagning i The Vintage Port Club,
som denne gang vil fokusere på Crusted Port smagt op imod de samme huses LBV,
da begge jo bliver kaldt for lillebrødre til vintage port. Men mere herom senere.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar