tirsdag den 26. april 2016

Dourodalen på tysk

Der findes turistguider, og der findes bøger om vin, men færre der kombinerer begge. Taler vi om portvin, indeholder to af de væsentligste værker – Henrik Oldenburgs ”Portvin” og Richard Maysons ”Port and the Douro” – begge et lille appendix med rejsetips, men så er det også det. Og modsat har rejsebøger om Portugal gerne et lille overfladisk afsnit om vin og portvin.
For et par år siden udsendte den portugisiske vinskribent Maria João de Almeida bogen ”Guide to Wine Tourism”, som også var forbi portvinens land, og nu er der for de tyskkyndige kommet en lille bog for portvinsglade turister i Dourodalen.
Bogen heder kort og godt ”Das Douro-Tal” og er skrevet af Christopher Pfaff, der arbejder sammen med Axel Probst om portvinssiden World of Port. Sidstnævnte er ved at skrive en bog om portvin for det tyske marked, mens Christopher Pfaff altså har valgt at koncentrere sig om den turistmæssige side af sagen. Og det gør han på glimrende vis, da bogen fint kombinerer det faktuelle og oplysende med de mere personlige indtryk. I mange afsnit er det således tydeligt, at han har rejst flittigt i dalen og skriver ud fra egne oplevelser og erfaringer.
Bogen er ikke tynget af historie – hverken om portvin eller de enkelte byer og vingårde. Men efter en kort introduktion i form af en reportage fra et besøg på Quinta da Marrocos følger et lille historisk afsnit, som især omhandler fortællingen om Baron Forrester og Dona Antonia Adelaide Ferreira og førstnævntes død, da deres båd kæntrede ved Cacháo de Valeira – strømfaldet, som for længst er blevet tæmmet af opdæmningen. Men hvorfor nu lige den historie? Jo, Baron Forrester var på sin vis en pioner, hvad angår vinturismen i området, da han jo lavede det kendte kort over Dourodalen med angivelse af vingårde mv. Og legendariske Dona Antonia var ikke bare ejer af en lang række af de mest kendte quintaer som Vargellas, Vesuvio og Vale Meao, men investerede også en del af sin rigdom i udviklingen af infrastrukturen i den ellers svært tilgængelige dal.
Efter det indledende afsnit, som også omtaler quintaernes indretning, de forskellige typer portvin (hvor jeg dog savner en omtale af Single Quinta Vintage, selv om det indrømmet ikke er en særlig kategori) og maden på egnen, følger så den egentlige guidedel logisk opdelt i de tre underregioner Baixo Corgo, Cima Corgo og Douro Superior.
Guiden besøger såvel byer som quintaer og indeholder desuden information om hoteller og restauranter. Alle stop undervejs har en fin lille omtale samt de nødvendige fakta, ligesom det lille handy format gør bogen brugbar på rejsen. Et stort savn, hvis bogen skal bruges som rejsefører, er dog et ordentligt oversigtskort med angivelse af de vigtigste byer, quintaer og veje. Det lille kort først i bogen er ikke brugbart i den henseende. 
Udvalget af quintaer kan selvfølgelig altid diskuteres. Det omfatter såvel quintaer med offentlig adgang og besøgscentre som quintaer, hvor man kun kan komme, hvis man har en særlig aftale. Men en del af de sidstnævnte (fx Vargellas og Vesuvio) er nu stadig seværdige, selv om man ikke kommer indenfor. Der er selvfølgelig et par enkelte steder, som jeg personligt savner. Det gælder fx Quinta do Infantado og Quinta do Bom Retiro, men objektivt set kan udvalget sådan set ikke klandres.


Bogen afsluttes med et praktisk kapitel med information og gode tip vedrørende transport (bil, tog eller båd), vejr, sprog og andre fritidsaktiviteter samt endelig en kapitel om portvinsbyerne Porto og Gaia. Afsnittet om Porto og Gaia giver et lille indblik i de forskellige bydele, men fokuserer naturligvis primært på portvinshusene, hvor især Sandeman, Ramos Pinto og Graham´s fremhæves som et besøg værd. Der er også en kort liste over hoteller og restauranter, men især hvad det sidste angår, kunne tilføjes mange andre gode steder. Ligeledes ville det måske have været rart med enkelte tip til andre seværdigheder som fx nogle af byens spændende museer.
Som rejsefører for den portvinsinteresserede turist giver guiden et fint overblik og en række gode idéer til besøg. Det gælder også denne læser, som fik føjet endnu et par quintaer til listen over fremtidige besøgsmuligheder. Vil man så fordybe sig i portvinen må man søge til andre kilder, ligesom øvrig turistinformation findes andetsteds. Men det kan man vel næppe klandre forfatteren for, da det jo netop ikke har været målet med bogen. For tyskkyndige portvinsentusiaster, kan bogen helt sikkert varmt anbefales. 

Christopher Pfaff: “Das Douro-Tal. Unterwegs zum Welterbe und den schönsten Weingütern”. BoD 2016, 196 sider.

Bogen kan købes som book on demand her 



Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar