Bond i Portugal

Egentlig var det bare en sen aftens gensyn med en filmklassiker. Men det blev et gensyn i mere end en forstand. Filmen var James Bond, ”I Hendes Majestæts hemmelige tjeneste” – den første, sidste og eneste Bond film med australske Georg Lazenby i titelrollen.

Selv om Lazenby jo ikke kan konkurrere med Sean Connery i at give Bond-karakteren liv, charme og kvalitet, har jeg altid haft en svaghed for netop denne Bond-film. Sanatoriet med de mange kvinder, de åbenlyse humoristiske seksuelle hentydninger, den lange skijagt ned af bjerget, Telly ”Kojak” Savalas som Blofeld, Tracy Drago spillet af Diana Rigg, som jeg vist var lidt lun på i rollen som Emma Peal i tv-serien The Avengers, samt ikke mindst den tragiske og melankolske slutning.

Måske har der hele tiden være endnu en grund til, at jeg har yndet filmen. En stor del af den er nemlig optaget i Portugal, hvad jeg måske nok har læst, men aldrig været helt opmærksom på. Det blev jeg så forleden.

Det er første del af filmen samt det afsluttende bryllup mellem Bond og Tracy, der har portugisiske locations. I sin Aston Martin kører Bond ad kystvejen ved Guincho stranden ved Caiscais, hvor han redder Tracy fra at drukne sig i bølgerne. Han indlogerer sig på det gamle mondæne Hotel Palácio Estoril, som ligger lige ved siden af Casino Estoril, som selvfølgelig også besøges.

Senere går turen over den flotte bro, Ponte 25 de Abril – opkaldt efter revolutionsdagen – og Lissabon anes i baggrunden. Han besøger Tracys far, gangsterchefen Draco på dennes landsted, hvor han overværer tyrefægtning. Her er referencen til Portugal tydelig, da sidste akt udgøres af de såkaldte forcados, en gruppe mænd, hvor anføreren skal gribe om tyrens horn, mens de andre skal stoppe den. Landejendommen, hvor det afsluttende bryllup også foregår, er Vinho Estate Zambujal, som ligger ved Sado-floden lige vest for Setúbal. De forelskede par shopper i Lissabon og går ture i parken ved Palácio dos Marqueses da Fronteira (se billedet) i udkanten af Monsantoparken i Lissabon, mens Louis Armstrong synger kærlighedstemaet ”We have all the time in the World”, hvad det jo så viser sig, at de ikke har. Og slutteligt skulle den sidste køretur med Tracy være optaget på Arrabida-halvøen syd for Lissabon.

I Ian Flemings bogforlæg foregår alt dette i Sydfrankrig. Men efter sigende fandt filmholdet de forskellige franske locations for ”brugte”, hvorfor de i stedet valgt Portugal. Valget gav sådan set god mening. Ikke bare for en Portugal-elsker som mig, men også i forhold til historikken. For hotellet og kasinoet i Estoril spillede en rolle i tilblivelsen af James Bond figuren.

Ian Fleming arbejdede selv som hemmelig agent for den britiske Navy Intelligence Division under 2. verdenskrig. Den 20. maj 1941 tjekkede han ind på netop Hotel Palácio i Estoril, som et led i planlægningen af operation Golden Eye (som jo senere navngav en anden Bond film). Lissabon og Portugal var på det tidspunkt en større spionrede, hvor alle nationaliteter – ven som fjender – færdes de samme steder og holdt øje med hinanden. Et af mødestederne var netop Hotel Palácio samt kasinoet ved siden af, hvor Ian Flemming også tog del i glæderne. Efter et af besøgene på kasinoet skulle Fleming have udtalt, at det kunne have været spændende at blanke alle nazisterne af ved spillebordet.

Denne tanke blev genbrugt, da han i 1952 skrev sin første Bond-roman, Casino Royale, hvor Bond prøver at vinde skurken Le Chiffres penge i poker. Endvidere forlyder det, at en af de spioner, Fleming vitterligt mødte i Estoril, dobbeltagenten Dusko Popov, var en inspirationskilde for selve James Bond figuren.  

Men god vilje kan man altså konkludere, at James Bond vendte hjem til Portugal i ”I Hendes Majestæts hemmelige tjeneste”. Som jeg gjorde det ved gensynet.