Et klassisk portvinshus

The Story of a Classic Port House. Sådan lyder undertitlen til en lille flot bog om Taylor´s. Bogen, som udkom i 2011, fortæller historien om menneskene bag, om vingårdene og om selve portvinen, som Adrian Bridge skriver i sit forord.

Bogen er på mange måder en appetitvækker, som giver indsigt i Taylor´s historie siden grundlæggelsen i 1692 og ikke mindst de kvalitetsportvine, huset står bag. For det handler ikke om almindelig ruby og tawny og ej heller om kvantitet. Det handler om tawny med alder og især vintage portvin. Nogle vil måske kalde huset konservativt og ærketypisk engelsk med alle de associationer, man kan få til stive overlæber, chesterfield sofaer og brændende kaminer. Den slags kan få et smil frem, men fakta er, at huset også leverer fremragende portvin – og er blandt de højest estimerede portvinshuse.

Der har været mange kendte efternavne fra portvinsbranchen involveret i såvel husets udvikling som ejerkredsen bag Taylor´s. Fra Job Bearsleys ankomst til Portugal i 1692 over Joseph Taylor, Morgan Yetman og John Fladgate til de langt senere personligheder som Alistair Robertson, Bruce og David Guimaraens samt Adrian og Natasha Bridge. Huset ejes i dag af Fladgate Patnership, som i de senere år har udvidet aktiviteterne med det store og luksuriøse hotel og restaurant The Yeatman og senest opkøbet af det traditionsrige tawnyhus Krohn´s, som supplement til de mere udprægede vintagehuse Fonseca, Croft og Taylor´s selv.

Blandt vingårdene er det selvfølgelig især prestigequintaen Quinta de Vargellas, der fremhæves. De tre mindre vingårde på området blev købt af Taylor´s i årene 1893 til 1896 og derefter samlet. Såvel marker som hus var den gang milevidt fra, hvad de er i dag. Vinlusen phylloxera havde hærget egnen og ødelagt de fleste vinmarker. Først blev der plantet nyt og reorganiseret i markerne, siden blev der også renoveret og opført nye bygninger. I dag er stedet lidt af en perle, selv om jeg med skam må meddele, at jeg endnu ikke selv har besøgt quintaen, men kun passeret forbi i toget, som gør holdt på stedets egen station.

Vargellas laver sin egen glimrende single quinta vintage, men spiller selvfølgelig også en stor rolle i Taylor´s vintage, hvor den dog blandes med druer fra de to andre af husets quintaer, Quinta de Terra Feita og Quinta do Junco. Dertil kommer en mindre kvantum af Vargellas Vinha Velha Vintage lavet på quintaen ældste vinstokke, som har 80 til 120 år på bagen og samtidig er en blanding af flere druesorter, da sædvanen tidligere var at blande så mange forskellige sorter som muligt i samme vinmark.

Et par afsnit har særligt fokus på vinene - først vintage port, dernæst tawny med alder. Da bogen jo er udsendt af ejerne, er der i sagens natur ikke sparet på de positive ord, men for retfærdighedens skyld skal nævnes, at et sidste afsnit faktisk byder på smagenoter fra flere eksterne portkendere som Richard Mayson, James Suckling og Roy Hersh. Noterne stammer fra en stor vertikal smagning, som blev afholdt i forbindelse med udgivelsen af bogen, hvor der blev smagt vintage fra 1900 og frem til 2009 samt Vargellas Vinha Velha fra 1995 til 2009. Lækker og inspirerende læsning. Men ville nu hellere have været med. 

Læs mere om Taylor´s her: http://www.taylor.pt/en/