mandag den 27. februar 2012

Colheitas fra Hutcheson

I rækken af portvinshuse, der markerer sig med fadlagret portvin med årgang, Colheita, er turen kommet til Hutcheson. Eller rettere Feuerheerd & Hutcheson, men vinen markedsføres som det sidste familienavn.

Hutcheson blev grundlagt i 1881 og fusionerede i 1996 med Feuerheerd m.fl. I dag indgår firmaet så vidt vides (usikkerheden skyldes, at det faktisk ikke fremgår af selskabets hjemmeside) i den store Sogevinus Group sammen med mærker som Cálem, Barros, Burmester og Kopke – de to sidstnævnte også mest kendt for Tawny og Colheita.

Huset når ikke helt samme høje kvalitet som Krohn og Kopke. Men deres Colheitas er glimrende og placerer sig i den bedre halvdel af skalaen, har et par vertikale smagninger bevist. Første gang i 2009 hos Cálem i Vila Nova de Gaia i selskab med Brand Manager Sonia Figueira og nyligt hos H.J Hansen Vin i Odense.  

Den første smagning bød også på LBV 2005 og Vintage 2005. Begge drikkelige, men uden kraft og dybde. Derefter fulgte 10 og 20 års tawny samt Colheitas fra 1998, 1979 og 1964, hvor især 1979 var en glimrende oplevelse, da den havde en god balance mellem fadlagring, frugt og friskhed. Blød og med god smag.

Nyligt var der kun fokus på Colheitas i form af årene 2000, 1998, 1996, 1995, 1990, 1980 og 1966 – smagt i denne rækkefølge og altså fra de mørke og frugtfyldte til de lyse og mere fadprægede. Selv om der kan være masser af smag i helt unge Colheitas, foretrækker jeg klart tidens modning. 2000 var rødbrun, lidt uklar med duft af svesker og sprit. Kraftfuld, fed og med sødme samt lang eftersmag. Derefter fulgte et par årgange, som var lysere, mahognifarvet, men stadig med fedme. 1996 var pæn, harmonisk og mindre skarp, så allerede her begyndte fadlagringen at være tydelig. 1995 lidt lysere og lettere, hvorimod 1990 var meget kraftfuld og potent med nøddesmag, men dog ikke helt i balance. 1980 var knap så spændende i næsen, men flot i smag med lidt orangepræg.

Aftenens bedste vin var så afgjort – måske ikke overraskende – årgang 1966. Lys, orange, men med lidt bundfald. Duft af orange, nelliker og nødder og stadig med kant. Flot smag med tydelig vanille fra 40 års fadlagring. Den var altså tappet i 2006, og bør derfor drikkes nu.

Jo, Hutcheson laver glimrende Colheita – ikke med Krohns dybe nuancer og kraft, men helt sikkert et bekendtskab værd. Priserne varierer fra 200 til godt 900 kroner.  

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar