Titlen referer til en ofte anvendt beskrivelse af Portugal
og portugiserne. Som Ørnstrup selv skriver i sit forord:
”Længslen som motiv spiller en central rolle i den
portugisiske kultur. Både den historiske længsel efter de gyldne dage, hvor
Portugal var et verdensomspændende imperium, såvel som den konkrete længsel –
længslen hos portugisere, som mere eller minde frivilligt har levet afskåret
fra deres hjemland, er sporbar overalt i landet.”
Længslen dukker da også op med jævne mellemrum som f.eks. i
beskrivelsen af fadosangen og hos digteren Pessoa.
Bogen er som turistguider opdelt med farvekoder for hver
destination. Der er dog ikke tale om en guidebog, men inspirationslæsning for
dem, der ønsker at besøge byerne og få et fint indtryk af stemningen og ikke
mindst omtale af et udvalg af seværdigheder og kulturelle oplevelser.
Vi starter i nord helt oppe ved Viana do Castelo og
forsætter så sydpå med Braga, Porto, Coimbra, Fátima, Lissabon, Belém, Évora og
Albufeira – og med afstikkere til Estoril, Cascais, Sintra og Silves. Et udvalg
som repræsenterer en vis bredde størrelsesmæssigt og karaktermæssigt. Den
religiøse hovedstad i nord, den gamle universitetsby, pilgrimsmålet, hovedstaden
og byerne ud langs vandet samt turismens højborg i Algarve. Man kan måske savne
Guimarães, hvor Portugal blev til, og som temamæssigt havde passet fint ind i
helheden.
I de enkelte kapitler besøges et lille udvalg af kulturelle
attraktioner så som museer, monumenter, kirker, udsigtspunkter, pittoreske
kvarterer etc., men også kendte caféer, restauranter og portvinshuse. Oftest
giver besøgene anledning til et tilbageblik i landets historie, tanker om
kulturen eller løsere associationer til helt andre steder. Et blik på statuen
af Henrik Søfareren i Porto fører f.eks. til en fortælling om denne og om
navigationsskolen i Sagres. Et besøg på et kloster i Coimbra får forfatteren
til at tænke på Beja i Alentejo og ”Breve fra en portugisisk nonne.” Ved et
stop ved en aviskiosk på Avenida da Liberdade i Lissabon, fanger en sportsavis
opmærksomheden, hvorefter følger et lille portræt af den sorte panter,
fodboldspilleren Eusébio.
Bogen veksler altså mellem det deskriptive rejseberetning og
det mere reflekterende, når forfatter ”kommer i tanke om noget”. Det betyder
også, at der er lidt uundgåelige gentagelser, som når vi hører om
nationalskjalden Luiz Camões i både afsnittet om Lissabon under et besøg i
Chiado, hvor hans statue står, og i afsnittet om Bélem.
Den associerende stil er ganske fin, men et par enkelte
steder går tankerne dog for langt væk fra selve bogens ærinde. Det gælder især
togturen ned gennem Alentejo, hvor lidt avislæsning afføder en længere
redegørelse for først situationen i Syrien og efterfølgende Sierra Leones
historie. Interessant nok, men det har ikke så meget med Portugals
kulturhistorie af gøre.
Jørn Ørnstrup er vidende og rejsevant i Portugal, og sproget
flyder let, så bogen trods mange historiske referencer er let læselig. Et par
enkelte skønhedspletter er nok uundgåelige. Nej, trods sit middelhavsklima
strækker Algarve sig ikke langs Middelhavet, som ophører ved Gibraltar. Nej,
gæring af druerne til portvin og tilsætning af vinsprit foregår ikke i Vila Nova
de Gaia, men oppe i Douro-dalen før vinen transporteres ned.
Sådanne bagateller skal dog ikke afholde mig for at anbefale bogen, hvis man vil blive klogere på noget af Portugals kulturhistorie eller bare har lyst til at rejse med. Den er især illustreret med egne snapshots. Det fungerer, men det kunne selvfølgelig have pyntet, hvis der havde være budget til professionelle fotografier.
Og så skylder jeg slutteligt at tilføje, at bogen indgår i
en serie, hvor Ørnstrup også har besøgt og beskrevet lande som Frankrig og
Italien, ligesom han tidligere har udgivet bogen ”Forelsket i Lissabon.”
Jørn Ørnstrup: Længslernes land. En kulturhistorisk rejse
ned gennem Portugal. Mellemgaard 2020, 222 sider.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar