Frank Sebastian Hansen er fotograf og forfatter til den
kendte guidebog ”Turen går til Lissabon”. Nu er han også romanforfatter, idet
han har forenet de to interesser i romanen ”Billeder fra Lissabon”.
Når forfattere henlægger det meste af handlingen i en bog
til en bestemt by, kan valget af location være tilfældigt uden at spille en
væsentlig rolle for historien. Det er heldigvis ikke tilfældet her – både fordi
man fornemmer forfatterens gode kendskab til Lissabon, og fordi byens eller
rettere landets historie har afgørende betydning for handlingen.
Hovedpersonen er den 29-årige Paula, som er datter af en
dansk mor og en portugisisk far, der mødte hinanden til en fest i et
storkollektiv i 80´erne. Da moderen dør, beslutter Paula sig for at genfinde
sin far, som pludselig er forsvundet. Hun finder et fotoalbum, en
soldateruniform, et brev og en adresse, som alt sammen peger på, at faderen nok
har været en anden, end den han udgav sig for. Han var ikke var guitarist fra
Angola, som hun altid har troet, men fotograf fra Lissabon, hvor hans skæbne og
flugt fra Portugal var forbundet med Salazar-styret og dets fald ved
Nellikerevolutionen i 1974.
Paula beslutter sig derfor for at rejse til Lissabon – en by
hun aldrig har besøgt før – for at forfølge de få spor, hun har.
”Det havde aldrig
været en del af planen, at hun skulle til Lissabon for at jage fortidens
spøgelser frem af deres støvede gemmer. Hvad var i det hele taget pointen med
at rende rundt hernede som en anden samspilsramt madamme iført solhat og bykort
på jagt efter sin far, der selv havde valgt at vende sin døende ekskone og
datter ryggen og skride ad helvede til uden at forklare hvorfor? En far, der
heller ikke ligefrem kunne beskyldes for at spille med åbne kort om sin fortid.”
Det er altså lidt detektivhistorie over bogen – ikke af den
handlingsmættede slagt, men mere forstået som et puslespil, der lægges brik for
brik gennem læsning af breve og dagbøger og gennem samtaler med personer, der
har kendt faderen fra hans tid i Portugal. Paula opsøger søsteren i Rua das
Janelas Verdes, faderens tidligere kæreste, en fotografkollega samt andre, der
har kendt ham. Og i sin søgen får hun hjælp af fotografen Joaquim, som hun
møder under en lang nats turen rundt i først Bairro Alto og siden Cais do
Sodrés minefelt. Handlingen bringer os altså godt rundt i Lissabons forskellige
kvarterer samt et smut til Alentejos store vidder.
Som eftersøgningens skrider frem, bliver vi samtidig klogere
på Portugals historie. Det gælder modsætningen mellem de privilegerede, som var
tilhængere af Salazars Estado Novo, og arbejderklassen og de revolutionære. Det
gælder kolonikrigen i Angola og den voksende modstand mod samme, og det gælder
revolutionen i 1974 og tiden, der fulgte efter. Og som små indskud hører vi
også lige lidt om fado og om Fernando Pessoa, hvilket for mig, som er stor
ynder af begge, er ganske fint, men måske kan virke lidt påklistret. Som en
obligatorisk kulturel lektion.
Som et længere indskud får Paula adgang til faderens dagbog
fra tiden i Angola, hvor han dels virker som fotograf og dels er soldat. Han
involveres i krigens rædsler både som iagttager og som deltager, hvilket
forvandler ham. Som Frank Sebastian Hansen skildrer såvel kolonikrigen som
eftertidens bearbejdelse af de mange år under Salazars diktatur – eller måske
rettere manglen på samme – fornemmes, hvor stor en betydning det havde og har
for portugiserne. Næsten 50 år under et ultrakonservativt styre med visse
fascistiske træk forsvinder ikke ud af bevidstheden med et fingerknips og
nelliker i geværløb. Der er sår, der skal heles, hvilket tager mere end en
generation.
Bogen er ganske velskrevet og sproget flydende. Og for en
Portugal-interesseret er historien også medrivende. Er man ikke det, kan man til
gengæld blive klogere på landets historie gennem læsningen af ”Billeder fra
Lissabon”.
Foruden selve historien er bogen også rig på fine
miljøskildringer og genkendelige billeder fra Lissabon. Det gælder skildringen
af hotellet, Paula indlogerer sig på og elevatoren med dens ”enerverende metallisk hvinen”. Det
gælder den pludselige regn og paraplysælgernes energiske indsats. Og det gælder
gamle forretninger fra en anden tid, den overfyldte sporvogn og de stemningsfyldte
vandringer rundt i de centrale kvarterer.
”Duggen lå som en
fedtet hinde hen over fortovets små, firkantede sandsten, og formiddagen var
kølig med den skarphed i luften, det giver, når det har regnet det meste af
natten. Paula trængte til en kop kaffe og valgte at gå ned ad Rua Dom Pedro V i
retning af Chiado, hvor velklædte forretningsfolk i rask gang var på vej til
deres kontorer, mens en flok murere med hvidt kridtstøv på tøjet var i fuld
gange med at pudse facaden på en kirke”.
Hvis man som jeg godt kan lide at læse romaner, der foregår
de steder, man opholder sig, er bogen oplagt til en tur til Lissabon eller
Portugal.
Og lad mig slutteligt for en god ordens skyld nævne, at
Frank Sebastian Hansen foruden at være fotograf også er cand.mag. i dansk og
filosofi samt boganmelder ved Ekstra Bladet.
Frank Sebastian
Hansen: Billeder fra Lissabon. EC Edition 2017, 272 sider.
