En glædelig nyhed indløb for et par uger siden. Jeg har
længe været ærgerlig over, at portvinshuset Ferreira har været svært at finde
på det danske marked. De har godt nok haft en importør, men denne har mest
gjort det i engrossalg og salg til Duty Free Skandinavien – og ikke i
detailhandel. Derfor har det udmærkede, traditionsrige portugisiske mærke
desværre mest glimret med sit fravær.
Det ændrer sig forhåbentligt nu. Portugisisk Vinhandel i
Odense har fået agenturet for det gamle portvinshus, hvorfor de i forbindelse
med deres sidste halvårlige udsalg inviterede til smagning. Jeg benyttede mig
af lejligheden til at smage de ni forskellige portvin, de nu har fået på
hylden. Men først lidt om huset.
De fleste større portvinshuse har en lang historie, hvor der
optræder mange personligheder. To personer overskygger dog alle andre, når
portvinens historie bliver skrevet. Baron Joseph Forrester, hvis navn er
knyttet til Offley og kortlæggelsen af Douro samt Dona Antónia Ferreira. De to
var i øvrigt gode bekendte, og det var netop på en fælles sejltur på Douro, at
Baron Forrester druknede, da deres båd kæntrede ved Cachão de Valeira. Den gang
var floden ikke opdæmmet og rolig som nu, men med adskillige fald og
strømhvirvler. Legenden fortæller, at det var Dona Antónias krinoline, der bar
hende oppe i den brusende flod, hvorimod Forrester blev tynget ned af sit bælte
med sølvmønter.
Huset Ferreira blev grundlagt i 1751 og fik sin storhedstid
under Dona Antónia, som levede 1811-96. Selv om hun var lille og fik kælenavnet
Ferreirinha (den lille Ferreira), var hendes betydning for såvel firmaet som
hele regionen stor. Under hendes lederskab voksede Ferreira til at eje hele 24
quintaer herunder så velrenommerede som Quinta de Vargellas (nu Taylor), Quinta
do Vesúvio (nu Symingtons) og Quinta do Vale do Meão. Endvidere stod hun bag
investeringer i infrastruktur og social udvikling af området og grundlagde
bl.a. hospitalet i Régua.
Siden har et par andre personligheder været knyttet til
Ferreira. Winemakeren Fernando Nicolau de Almeida, som med Barca Velha var den
første til at lave rødvin af kvalitet i Douro, og Francisco ”Vito” Olazabal,
som i dag laver udmærket rødvin og portvin på Quinta do Vale do Meão. I 1997
blev huset overtaget af Sogrape, som også ejer Sandeman og Offley.
Bordvinsproduktionen spiller stadig en stor rolle, men er i
dag uskilt som Casa Ferreirinha, hvor Portugisisk Vinkælder i øvrigt også
sælger den udmærkede rødvin Callabriga (2011). Jeg smagte den senest (dog i årgang
2010) i foråret på Quinta do Seixo sammen med Sograpes winemaker Luís de
Sottomayor, som også er manden, der står bag de dejlige portvine. Her er lidt
noter:
Dry White: Lys med duft af abrikos, nødder, florale toner og
lidt parfumeret. Flot og tør, men ikke knastør som andre af slagsen. Restsukkerindhold
er 85 g/l, hvor Taylors Chip Dry fx kun har 34,6 g/l.
Lagrima: Sød, hvid port. Gylden og ravfarvet. Smag af
abrikos, honning, blomster og krydderier. Fin balance, da sødmen ikke føles
overvældende og opvejes af lidt syre. God lang eftersmag. Restsukker er her
139,5 g/l.
D. Antónia Reserve White: Opkaldt efter legenden. Gylden i
farven. Tørret frugt, blomster og krydderier i næsen. Lavet på vin lagret i
gennemsnit 7 år og har da også begyndende fadpræg. Fin balance mellem syre og
sødme.
10 års White: Flot gylden ravfarvet med fadpræg. Frisk med
fin frugt og krydderier samt en god lang eftersmag.
D. Antónia Reserve Tawny: Næsten ruby i farven, men dog
begyndende fadpræg. Stadig en del bær, abrikos og anden frugt i smagen. Fint
balanceret, men også lidt anonym.
10 års Tawny, Quinta do Porto: Brunlig og med duft af
mandler og krydderier, men også lidt frugt- og blomsterpræg. Et flot, fyldigt
glas med fin balance og lang eftersmag.
20 års Tawny, Duque de Braganca: Brun og med en dyb duft af
nødder og tørret frugt samt lidt diskret orange. Dejlig i munden med god
karakter og dybde, men stadig også med en vis friskhed. En af de rigtig gode 20
års på markedet.
LBV 2009: Ruby med godt med røde frugter, men også lidt
røget og krydret. Fin harmonisk, men godt med tanniner. Kan drikkes nu eller
lagres.
Vintage 2011: Rød og lille i farven. Dyb og koncentreret med
masser af fin, ren frugt, brombær og tanniner til et lagt liv. Krydret og
pebret ende. En årgang, der er værd at have liggende i reolen.
Dejligt at få muligheden for at smage. Og det er i al fald
ikke sidste gang for mit vedkommende.
Besøg Portugisisk Vinkælder her
Ingen kommentarer:
Send en kommentar