Udsigten er ikke mindre end fantastisk. Under os rækker af
vin, etage efter etage hele vejen ned mod Douro-floden. Grønt i brunt, men
afbrudt af de hvide bygninger. På den anden side af floden går det op igen, og
også dér ligger der vingårde rundt mellem skråningernes marker.
Vi er på Quinta do Bomfim – en af mange vingårde ejet af
Symington-familien. Her produceres der Dow´s portvin af den bedste slags. Men
da det er juli måned, er der ikke travlt i markerne. Det er der til gengæld på
selve vingården, hvor håndværkerne bruger de stille sommermåneder på at istandsætte
og male.
Joana Serôdio kører os op i markerne, så vi kan nyde udsigten.
Ind i mellem er der meget stejlt, og alle fire hjul må til for at forcere
skifferskråningerne. Derefter går det ned igen mod selve quintaen, hvor vi
kigger inden for i bygningen, hvor vindruerne afstilkes, presses og gæres. Og
bagved eller rettere under ser vi også lagerrummet, hvor sidste års høst stadig
opbevares på kæmpe fade, inden den fragtes ned til Vila Nova de Gaia. Vores
værter byder på en fadprøve. Imødekommende og overraskende drikkeklar samt med
et flot potentiale, der bekræfter forudsigelserne om en fremragende årgang 2011.
Det er med stor sandsynlig en kommende vintage, vi slubrer i os, men det skal
de endelige prøver senere på året klargøre.
Efter et par sommerdage i Lissabon fulgte et par dage i
Douro, nærmeste bestemt på Chanceleiros, et flot og eksklusivt sted, hvor jeg før
har boet med Den Fynske Portvinsklub. Der er alt, hvad man kan ønske af luksus
– og ikke mindst udsigten ud over de omkringliggende vinmarker. Og så er der
venlige værter og et godt portugisisk landkøkken, som den ene aften fremtryller
en meget lækker lammeret fra ovnen.
En lille spadseretur væk, nede om hjørnet, ligger Quinta do
Infantado. Hvor Bomfim er en flot og stor quinta i en stor koncern, er Infando
nærmere den lille lokale vinbonde, men dog med en betydelig produktion såvel
kvantitativt som kvalitativt. En aften vandrer vi på uanmeldt besøg og møder ønolog
Fátima Ribas, som trods træthed efter dagens arbejde byder os på en lille
rundtur på den rustikke quinta og ikke mindst en lille smagning i det flotte
lokale, som de lod indrette for et par år siden. João Roseira, hvis familie
ejer quintaen, er ikke til stede, men Fátima gør en glimrende erstatning. Hun
fortæller, at de stadig videreudvikler på den robot, de fik et par år siden.
Infantado har ellers hidtil benyttet den gamle metode med fodpresning i lagares,
men da det var svært altid at få tilstrækkeligt med fødder til at trampe i
druerne, valgte også de at investere i et automatisk system. En robot kan trods
alt arbejde dag og nat, og den har temperaturkontrol, så gæringen bedre kan
styres.
Efter et kig ind i lagerbygningen byder Fátima på et lille
udvalg af deres portvin heriblandt hvid, 10 års tawny, Reserva Especial, LBV og
en yngre Colheita. En fin introduktion, når man kommer uanmeldt, og en fornem
afslutning på et besøg hos en venlig og imødekommende vært. Vi takker.
Det blev kun til et par nætter på Chanceleiros før vores
vanlige kasketklædte taxachauffør kørte os ned til stationen i Pinhão igen. Vi
nød de flotte azulejos-billeder inden toget tog os med retur til Porto, hvor
den sidste uge af ferien fulgte.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar