Det er nu snart 14 år siden, at min bog ”Mit andet hjemland – Rejser i Portugals kultur” udkom første gang. Nu er den genudgivet som e-publikation.
Jeg havde
puslet med idéen i en del år forinden. Jeg ønskede at forklare, hvorfor jeg
havde kastet mit kærlighed på Portugal og rejste derned gang på gang. Men jeg havde
efterhånden også i kraft at mit virke som journalist fået samlet en del tekster
om portugisisk kultur, som jeg gerne ville give et længere liv end dagspressens
flygtige.
Det lille Ørbys
Forlag ved nu afdøde Jorge Braga sagde ja til at udgive bogen efter at have
fået tilsendt et par prøvekapitler. Efter nogle års fælles arbejde udkom bogen
så i 2011, og da det lille førsteoplag nåede at blive udsolgt, udkom andet oplag
i 2016.
Bogens
kapitler omhandler bl.a. søfartsnationen, fadosang, portvin og vin, digteren
Fernando Pessoa og andre forfattere, H.C. Andersens rejse til Portugal,
fodboldklubben Benfica, billedkunstneren Júlio Pomar samt andre kulturelle og
historiske emner. Dertil kommer nogle mere personlige essays, der fortæller om
min kærlighed til Portugal.
Bogen
høstede sin tid en ganske fin
lektørudtalelse, hvor konklusionen lød: ”God personlig essaybog om Portugal med
vægt på især Lissabons særlige charme og kultur.”
Siden er
forlaget desværre ophørt, og bogen har ikke kunnet fås. Men det kan den altså nu,
da den netop er udkommet som ebog, udgivet af Saga Egmont. Det er jeg selvfølgelig
glad for, da jeg har fået en del forespørgsler på den gennem årene.
Mit andet
hjemland kan købes hos diverse netboghandlere som Saxo og William Dam.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar