”Mit andet hjemland” er udkommet

Det har været en lang og hård fødsel. Men nu er min bog med rejseessays om portugisisk kultur endelig udkommet. ”Mit andet hjemland” har jeg valgt at kalde den – en titel, som selvfølgelig rummer en vis overdrivelse, da mit hjemland er og bliver Danmark. Men den refererer til den følelse, jeg har, hver gang jeg går gennem glasdøren i lufthavnen i Lissabon, hver gang jeg åbner for vinduet på min lille pension og kigger ud over Praça de Figueira, og hver gang jeg besøger nogle af de sædvanlige caféer, restauranter og udsigtssteder. Så føler jeg mig ikke ude, men faktisk hjemme.

Bogen er en blanding af personlige erindringer og oplevelser fra min mange rejser i Portugal og essays med nedslag i Portugals historie og kultur. Blandt meget andet kan nævnes emner som det store jordskælv i 1755, digteren Fernando Pessoa, Henrik Søfareren og de store opdagelsesrejser, maleren Julio Pomar, portvinsquintaerne i Douro-dalen og vores egen H.C. Andersen, som besøgte Portugal i 1866 og i hvis fodspor, jeg har rejst. Dertil kommer de tre F´er, som jævnligt udnævnes til at have været med til at holde befolkningen i ave under Salazars Estado Novo: Fodbold, Fátima og ikke mindst Fado. Bogen fører læseren til kamp med Benfica på Estádio da Luz, til den religiøse valfartby Fátima og til forskellige former for fadoaftener – blandt amatører og professionelle. Netop fadoen har sammen med Pessoas digte været væsentlige elementer i min fascination af landet og dets kultur. Jeg bliver aldrig træt af at læse de mange stemmers digter og lytte til de store fadistas, ligesom jeg altid er med på et godt glas portvin. 

Bogen er ikke ment som en turistguide. Der er ikke meget at hente om golfbaner, hoteller, turistrestauranter og sandstrande. Til gengæld er jeg vild med sol, sardiner og saudade.

Jeg håber at kunne inspirere til rejser, der kommer lidt bag facaden af det overfladiske turistbesøg. Væk fra hovedstrøgene og ind i de små gyder eller baglandet. Tilbage i historien og ned i dybden, hvor den portugisiske kultur opleves og forstås.

Bogen kan bestilles i boglader eller gennem internetboghandlere som her: http://www.williamdam.dk/rejse_geografi/rejseerindringer/mit_andet_hjemland_1559942_da.html

Den er udkommet på Forlaget Ørby, hvor man også kan se supplerende billeder: http://www.oerby.dk/sider/mit_andet_hjemland.htm

På korstog med Danmark og Portugal

Nej, det er ikke den nylige fodboldkamp, det handler om… Men ægte korstog i perioden år 1000 til ca. år 1250 – altså i den gode gamle middelalder, som jo slet ikke var mørk, som det ellers ofte hedder sig. Faktisk foregik der en stor udvikling såvel teknisk som bevidsthedsmæssigt, og kommunikationen mellem de europæiske lande var forbavsende stor.

Det kan man læse om i Kurt Villads Jensens tykke bog ”Korstog ved verdens yderste rand”. Bogen er hans doktorafhandling og bygger på 25 års forskning i de originale kilder. Selvsagt ikke nem og hurtig læsning, men meget spændende, hvis man interesserer sig for middelalderen eller for relationerne mellem Danmark og Portugal – de to lande, som Villads Jensen har valgt at fokusere på. For selv om forfatterens ærinde ikke primært er at afdække samspillet mellem de to lande, men de paralleller, der er i perioden, påviser han alligevel mange forbindelser, hvad enten vi taler om fælles interesser, deltagelse i samme krige eller familiære bånd, da royale ægteskaber jo den gang ofte blev brugt diplomatisk.

Såvel Portugal som Danmark befandt sig i randen af middelalderens Europa. Men at de derfor var bagefter udviklingsmæssigt bliver afvist. Begge nationer deltog da også snart i kirkens korstogstanker. Både ved at lade adelsmænd deltage i de fælles korstog mod Jerusalem, men også ved at igangsætte deres egne af slagsen. Og her er bogens væsentligste pointe, at de to landes egne krige mod ”de vantro” faktisk også blev regnet for ægte korstog i Guds og Pavens navn. De mange slag mod maurerne i Portugal under fleres århundredes reconquista og de talrige togter i Østersøen som Valdemar den Stores og Absalons kamp mod venderne i Arkona på Rügen var ikke blot perifere kampe, men et led i den store krig mod de ikke-kristne. Det var kampe for korset, som jo også – ifølge legenderne – viste sig på himmelen for såvel portugiserne som danskerne.  

Da Afonso Henrique var trængt i slaget ved Ourique i 1139, bad han til Gud, hvorefter et stort kors viste sig på himlen. Efter sejren udnævnte han sig som Portugal første konge og valgte at lade korset indgå i landets første flag (som altså ikke er det nuværende). Tilsvarende herhjemme kender vi historien om Dannebrog, der faldt fra himmelen og hjalp Valdemar 2. til sejr i Estland.

Et sjovt sammenfald, men også et udtryk for, at begge lande kæmpede med og for korset. Andre eksempler på relationer mellem de to lande kan findes i Fernando Coelho Kvistgaards lille bog ”Danmark og Portugal. Venskaber og stridighederne gennem tiderne”. Og har man lyst til at fordybe sig og blive klogere på såvel forholdet mellem de to lande som den europæiske korstogshistorie generelt, er Kurt Villads Jensens afhandling bestemt anbefalelsesværdig.

Kurt Villads Jensen: Korstog ved verdens yderste rand. Syddansk Universitetsforlag, 612 sider.

http://www.universitypress.dk/shop/korstog-ved-verdens-2967p.html

Vintage 1991

Lad det være sagt med det samme. Det var ikke en smagning, der går over i historien. En såkaldt horisontal smagning af Vintage 1991 med 12 forskellige af slagsen i Den Fynske Portvinsklub eller The Vintage Port Club, som klubbens nye internationale logo kundgør det.

Hele 41 huse deklarerede vintage i 1991. Alene af den grund kan man tale om et stort år, men spørgsmålet er, om kvaliteten også er stor? Eller om hungeren efter at deklarere snarere skyldes, at årene inden var værre endnu, så vi faktisk skal tilbage til 1985 for at finde det sidste gode år. Markedet havde altså brug for et godt år.

Flere peger derfor på, at året nok gav solide vine, men at de også var ret endimensionale. Hvis smagningen gav svar, var det nok mest i samme retning – også fraregnet de helt skæve flasker. Nogle af vinene skulle have været drukket, da de åbenbart ikke havde tanniner og balance til et langt liv. Men der var også positive overraskelser imellem.

Grahams var både drikkelig og levedygtig, men ikke som i de helt store årgange. Da den ene flaske var skæv opnåede de dog ikke en høj placering sammenlagt. Det gjorde derimod Taylors Vargellas, som havde frugt, kraft og tørhed, og helt sikkert kan leve i årene fremover. Det samme gjaldt Fonseca Guimaraens med en mild duft af marcipan, kraftig frugt og godt med tanniner. Mange var også glade for Croft, som regnes blandt årgangens bedste, men dog manglende noget af de andres elegance efter min mening. Vesuvio, som jeg nyligt har besøgt (se forrige indlæg), havde fylde, kompleksitet og god peberfinish, men var desværre uheldigt dekanteret. Infantado var stadig lidt lukket, men tydeligvis uden den store kompleksitet. Burmeister var brunlig og nærmest tawnyagtig, hvilke vel ikke er meningen med så ung en vintage.

Altså flere gode vine, men ikke vine, der kan tåle sammenligning med de helt store år. Og nok også en årgang, hvor kun få vine er langtidsholdbare.

Foruden de allerede nævnte blev der smagt: Cockburn, Romariz, Warre, Dow og Ramos Pinto.