Jeg har
gjort det til en tradition at tilbringe tiden omkring Sankt Hans i Porto sammen
med et par gode portvinsvenner. Her fejrer Porto sin skytshelgen São João, og
samtidig afholder portvinsbroderskabet, Confraria do Vinho do Porto, et par af sine
årlige store events – ceremonien, hvor nye medlemmer optages efterfulgt af en
gallamiddag, samt Regattaen med de game portvinsbåde, Barcos Rabelos, på Dourofloden
Sankt Hans dag.
Traditionen
startede da vi alle sad i bestyrelsen for The Vintage Port Club, og som
Cavaleiros i portvinsbroderskabet prioriterer vi at møde frem til
begivenhederne, som både er festlige og en god anledning til at møde gamle som
nye bekendtskaber og venner fra portvinens verden.
Efterhånden
sætter vi danskere et tydeligt aftryk på festlighederne, da også andre finder
det værd at deltage, ligesom antallet af danske portvinsbrødre er vokset
betydeligt gennem årene. I år var der således tre danskere, der blev optaget i
broderskabet heriblandt endnu et medlem af portvinsklubben.
Foruden at
deltage i de officielle arrangementer og Sankt Hans fejringen, som altid
slutter med et stort, flot fyrværkeri, benytter vi selvfølgelig lejligheden til
at besøge lidt portvinshuse. I år var der således arrangeret tre små besøg, men
lad os tage det hele kronologisk.
Rozès
Vi tog
direkte fra lufthavnen til Rozès, hvis besøgslokale og lager ligger lidt oppe
bagved i Gaia på den anden side af jernbanen. Dem havde jeg aldrig besøgt i
Gaia før, men har dog besøgt flere af deres quintaer i Douro i selskab med
direktøren António Saraiva, som nu også står i spidsen for portvinsbroderskabet
i sin egenskab af Chanceler.
Det var da
også António, som tog imod os og viste os rundt i den lille kælder. Det store
lager og alle produktionsfaciliteter er placeret på Quinta de Monsul ved Regua.
Rozès blev grundlagt i 1855 af franskmanden Ostende Rozès og har siden 1999
været ejet af den store koncern Vranken Pommery Monopole Group. Kælderen i Gaia
blev renoveret i 2020 og er nu indrettet som et flot og rustikt besøgslokale
med rindende vand fra en gammel vandledning samt et udvalg af fade i
lagerlokalet ved siden af.
Rozès laver også bordvin, men António fortalte, at vin kun udgør en lille del
af den samlede produktion – portvin langt det meste. Det største marked er ikke
overraskende Frankrig, hvorefter følger Danmark og Portugal.
Det var en
fint og gæstfri besøg, hvor vi fik en god snak med António og samtidig en lille
smagning. Følgende blev smagt:
Rozès White:
Ravfarvet til orange. Duft af mandel, mandarin, ret udviklet næse. Sød med god
fylde. Faktisk udmærket af en entry level hvid portvin at være.
Rozès Ruby Reserve: Mørk rubin. Mørke bær, lidt tobak og urter. Frisk
i munden med solbær og bløde tanniner. Et ok glas.
Rozès 10 års
Tawny: Mørk rødbrun. Stadig med primær frugt i næsen, men også med nødder og
figner. Frisk med fin syre, nødder og tørrede frugter.
Graham´s
Næste dag
bød på hele to besøg, inden ceremonien i broderskabet skulle starte sidst på
eftermiddagen. Om formiddagen tog vi en god vandretur rundt i Gaia og op ad
bakken til Graham´s, som det var nogle år siden, jeg sidst havde besøgt.
Her fik vi
en fin lille rundvisning, hvor vi bl.a. genså de sidste to fade, som Andrew
James Symington lagde til side i 1882. Det tredje blev tappet for snart 10 år
siden og frigivet i eksklusiv indpakning under navet Ne Oublie (læs min artikel
herom i Vinbladet). Den gang hed det sig, at de sidste to fade skulle overlades
til kommende generationer af Symingtonfamilien. Det bliver spændende at se,
hvad der sker, nu hvor endnu et generationsskifte har fundet sted.
Vi så også
det såkaldte Presidential Room med særlige fade, der blive brugt ved besøg af
præsidenter og andre statsoverhoveder mv. Navneplader angav hvem, der havde
været der, som f.eks. de to portugisiske præsidenter Mário Soares og Jorge
Sampaio. Endvidere var der et fad med påskriften ”The Consul”. Det skulle jeg
selvfølgelig som portugisisk konsul i Odense og region Syddanmark fotograferes
foran, men jeg fik desværre ingen smagsprøve.
Efterfølgende
fik vi en lille smagning med gode hapser til. Følgende blev smagt:
Graham´s LBV
2018: Mørk rubin. Solbær og mørke kirsebær. God fylde i munden med høj syre,
mørke bær, og mørk chokolade.
Quinta dos
Malvedos Vintage 2015: Mørk rubin. God friskhed I næsen med mørke bær, urter og
eukalyptus. Indbydende i munden med mørke bær, flot balanceret og med bløde
tanniner. En skøn vin netop nu, da den er fint åben, men også med potentiale
til fremtiden.
Graham´s 20
års Tawny: Fin tawnyfarve med flot skær. Nødder, figner og lidt orangeskal.
Dejlig lød og cremet i munden med god syre, tørrede frugter og nøder. Som altid
et dejligt glas.
Endelig fik
vi også set det nye, farverige design, som den nye 50 års samt 40 års Tawny
fremover vil blive præsenteret i.
Ferreira
Næste stop
gjaldt Ferreira neden for bakken, hvis lodge mange springer over, da mærket
ikke er så kendt og synligt i Danmark. Men Ferreira er faktisk et besøg værd
med sin imponerende størrelse, hvor man kommer ind helt nede i bunden ved kajen
og ud et par gader længere oppe. Undervejs vandrer man af små brostenbelagte
gader, som faktisk en gang har været små stræder mellem huse, inden der blev
lagt et stort tag over det hele.
Rundturen
var en del af en guidet turisttur med efterfølgende smagning, men faktisk er
det interessant ind i mellem også at smage de mindre eksklusive portvine for at
lære en producents stil bedre at kende. Vi smagte følgende:
Ferreira White:
Citrus, lidt honning og abrikos, lidt vel meget sødme til min smag.
Ferreira 10
års Tawny: Stadig med en del primær frugt, men også mandel og tørrede frugter.
Rimelig kraftig og fyldig med lang hale. Et ok glas.
Ferreira LBV
2019: Mørk rubin. Lidt røget og fesen næse med mørke bær og tobak. Mørke bær og
sort kirsebær samt lidt kaffenoter, høj syre i anden omgang samt bløde
tanniner.
Confraria
Derefter var
det retur til lejligheden og klæde om til den obligatoriske smoking. Ceremonien
for optagelse af nye medlemmer af portvinsbroderskabet fandt som vanligt sted i
salen på Palácio da Bolsa med indmarch, optagelse af medlemmer, fremsigelse af
broderskabets hyldestskål for portvinen, for portvinsbroderskabet og for
portvinsbrødrene.
Tillykke til
de tre danskere, som blev optaget herunder Michael Sørensen og Jakob
Søfelde-Hansen – sidstnævnte pga. sit engagement med at arrangere
portvinsfestivaler i nu fem byer rundt om i Danmark.
Efter
ceremonien fulgte den traditionelle march med kavaleri og musik i spidsen ned
til Alfândega do Porto ved Dourofloden, hvor der først var reception ved kajen
og derefter festmiddag. De forskellige selskaber serverer egne vine rundt om
ved bordene, og ved vores bord viste det sig at være Niepoort, der var vært for
vinene. Vi smagte først Redoma 2022, derefter Charme 2022 og til desserterne
Niepoort Colheita 2003 og Vintage 2000. Vanen tro blev der byttet karafler
senere på aften, så frit efter hukommelsen smagte jeg også Vintage 2000 fra Quinta
do Noval, Taylor´s, Ramos Pinto med flere.
Regatta
Efter den
store festivitas Sankt Hans aften, hvor vi nød fyrværkeriet fra vores lejlighed
i Ribeira, fulgte dagen efter regattaen med de gamle portvinsbåde, hvor vi
havde fået hyre på båden fra Offley. Det er nu 7. gang, at jeg er ombord en af
bådene, og det begyndte som en reprise af min debut, hvor jeg var på båden fra
Ferreira. Bommen knækkede nemlig, da vi hejste sejlet ude ved udmundingen af
Douro. Men en øvet sejler ombord fik hurtigt igangsat et nødløsning, hvor
bådshagen blev brugt som afstiver og tov bundet om, så sejlet endelig kunne
komme til tops, og vi kunne fuldføre sejladsen.
Desværre var
vi nu langt efter feltet, og selv om vi kæmpede bravt, nåede vi kun at indhente
et par både. Men sådan er livet – og så uforudsigeligt er det at sejle med de
gamle portvinsbåde. Jeg blev igen i år sat i arbejdet, idet jeg styrede et af
de underste hjørner af sejlet. Det handler om at stramme eller løsne – alt
efter, hvilken vej, der er brug for at sejlet skal drejes for at fange vinden.
Vinderplacering
måtte vi desværre kigge langt efter. Førstepladsen gik i år til båden fra
Cockburn´s skarpt forfulgt af Graham´s og med Dalva på tredjepladsen. Tillykke
til de tre teams.
Som vanligt
sluttede regattaen med fællesspisning for deltagerne, men desværre har der de
seneste år været en tendens til at flere hold vælger ikke at møde frem. Lidt
ærgerligt, da det er festlig afslutning på dagen med gode muligheder for at få
talt med mange bekendtskaber.
